Toyota Verso 1.6 D-4D T2 Skyview
Toyota Verso 1.6 D-4D T2 Skyview

Toyota med BMW-bulder

Uge 15/14 Toyota Verso 1.6 D-4D T2 Skyview NOT

11. april 2014 af Mikkel Thomsager

Jeg havde helt glemt den; Toyota Verso. Men den har faktisk fået et lille facelift og så har den fået ny motor. Toyota har nemlig indgået et samarbejde med BMW, som nu blandt andet leverer sin 1,6 liters turbodiesel motor til Toyota.

Toyota Verso 1.6 D-4D T2 Skyview er også ugens testbil i Bilradio på Radio24syv. Hør det her.

Ny hænger Toyotas diesel-motorer jo i forvejen ikke i den tunge ende, så BMW-motoren har faktisk noget at leve op til, og det klare den lige knap, i det den har taget en klassisk BMW-diesel skavank med sig over i Toyotaen.

Den trækker godt og har god brændstoføkonomi, men den ryster. Det gør den udpræget i BMW's 1-serie, og det er faktisk mindre udtalt i Toyotaen, men det irriterer mig stadig, at koblingen og gearstangen ryster, når man betjener dem - især i tomgang og ved lave omdrejninger.

Ved almindeligt brug er støjnivveauet dog helt rimeligt. Men motoren tager gerne opdrejninger, og den trækker helt op til 5.000 o/min., og så er den ikke stilfærdig længere.

Helt generelt er Verso stadig en undseelig bil. Den virker anonym og kører også sådan. Styretøjet er kunstigt men retningsstabiliteten er fremragende, så når først Verso er monteret på motorvejen, trasker den ud i det uendelige, uden at gøre væsen af sig. Nogen køremaskine bliver det dog aldrig.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...