Toyota kåret til mest værdifulde bilmærke

For fjerde år i træk placerer Toyota sig som det mest værdifulde bilmærke i verden. Det viser en Interbrands store internationale undersøgelse Best Global Brands 2015.

9. december 2015 af Christian Thestrup

For fjerde år i træk er Toyota blevet kåret som det mest værdifulde bilmærke i verden. Det viser den nyeste udgave af den internationale undersøgelse Best Global Brands 2015, som netop er blevet offentiggjort. 

Toyota, der er verdens største bilproducent, står opført med en varemærkeværdi på 336 mia. kr., hvilket gør Toyota til det ubetinget mest værdifulde bilmærke i verden. Faktisk er der hele 81 mia. kr. ned til næstbedste bilmærke – og hele 250 mia. kr. ned til femtebedste.

Toyotas mærkevareværdi er steget 16 procent siden undersøgelsen i 2014, hvilket bl.a. har været medvirkende til, at Toyota er rykket to pladser frem blandt alle varemærker i verden. Derfor indtager de nu en 6. plads foran mærker som bl.a. H&M, McDonalds og Facebook. Så højt har Toyota aldrig tidligere rangeret.



Toyotas mål er at lede fremtidens mobilitet gennem produktudvikling, bæredygtighed og fokus på mennesker. Det japanske bilmærke introducerede i 1997 verdens første serieproducerede hybridbil Prius, og siden har Toyota solgt over otte millioner hybridbiler. I 2016 sender Toyota en helt ny Prius på gaden. Bilen har en helt nyudviklet fjerde generation hybridteknologi, der forbedrer brændstoføkonomien fra 25,6 km/l til 33,3 km/l. Det er rekord for en hybridbil.

Best Global Brands 2015 (blandt bilmærker)

Varemærke Værdi (mia. kr.)

1. Toyota 336

2. BMW 255

3. Mercedes Benz 251

4. Honda 157

5. Volkswagen 86

6. Ford 79

7. Hyundai 77

8. Audi 71

9. Nissan 62

10. Porsche 55




Best Global Brands 2015 (blandt alle virksomheder)

Varemærke Værdi (mia. kr.)

1. Apple 1.165

2. Google 823

3. Coca Cola 537

4. Microsoft 463

5. IBM 445

6. Toyota 336

7. Samsung 310

8. General Electric 289

9. McDonalds 272

10. Amazon 260

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.