© bilmagasinet.dk

Toyota iQ 1,0 Multidrive Q2

iQ er et forfriskende indslag, der fortjener mere succes, end vi forventer

1. september 2009 af Steen Bachmann

Tekst Mikkel Thomsager
Foto A. Hansen

Toyota iQ er dette års store biloverraskelse. Det anderledes design med den fleksible indretning er i sig selv al opmærksomheden værd, men hertil kommer den overraskende interessante køreoplevelse. Toyota iQ rummer mere køreglæde, end du ville tiltænke et karrosseri af den størrelse.

Hidtil er Bil Magasinets rosenblade regnet ned over versionen med den i sig selv fine 1,4-liters D4-D motor. De 90 hk gør iQ til lidt af en raket og giver et overskud, som bidrager til den gode køreoplevelse.

Den gode nyhed er, at den lille, 3-cylindrede 1,0-liters motor også gør det godt, hvilket er mere overraskende, fordi den vibrerende 3-bener ikke gør det lige godt i alle biler - eksempelvis Aygo.

En væsentlig årsag er, at Toyota har formået at tøjle vibrationerne i iQ. Den 3-cylindrede motor har en indbygget ubalance, som 4-cylindrede motorer ikke har.

Vibrationerne kan reduceres med en balanceaksel, men sådan en har iQ-motoren ikke, så det er selve monteringen i bilen, der er lykkedes. Når først den sidder der, er den omdrejningsvillig, og det passer godt til den køreglade iQ. Du får ikke bare lyst til at køre den ud i gearene, der er også en gevinst ved at gøre det.

Til gengæld skal du glemme alt om det trinløse Multidrive-automatgear. CVT-gearet (trinløst variabelt automatgear = milliongear) sløver iQ-oplevelsen, og med en merpris på 26.000 kr. er og bliver det et dyrt handicap.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...