På papiret
I længden er kampen afgjort, inden den går i gang. Toyota GR Yaris har en elektronisk begrænset tophastighed på 230 km/t. GR Supra vil med sine 250 km/t altid nå at overhale, hvis der er plads nok.
Men der er langt til 230 km/t, og Supra har ikke det fordelagtige firehjulstræk. Med andre ord har Yaris måske en chance, i accelerationen?
På papiret har den BMW-drevne Toyota Supra også en hurtigere tid 0-100-tid med 4,7 sekunder mod Yaris' 5,2 sekunder.
Men forskellen er lille, og begge biler har ry for at yde mere, helt hvad der er beskrevet i typegodkendelsen: Mange kilder har testet GR Yaris og målt op mod 0,5 sek. hurtigere 0-100-tider. Banen er altså kridtet op, og der er ikke en klar vinder.

GR Supra langt foran Yaris - men kan det også passe?
© CarExpertI virkeligheden
Supra kører fra Yaris. Så enkelt er det. Men det interessante ligger i, hvor længe Yaris kan holde på. Med tanke på, at bilen har halvt så mange cylindre, så følger den med.
Supra's igangsætning
Supra trækker på halvt så mange hjul som GR Yaris, men til gengæld er de placeret i den rigtige ende af bilen. Det betyder imidlertid ikke, at Supra nødvendigvis kommer hurtigere fra start.
Skal man tro videoen, så er det nemlig ikke meget, det indbyggede launch-control system hjælper, når coupe'en skal hurtigst ned af en strækning. Systemet sætter gang i let hjulspin, men fjerner man foden fra bremsen, går alt momentet fra den store turbomotor op i røg.
Yaris' igangsætning
Yaris har det nemmere. Når starten går i Sport-mode, går 70 pct. af motorkraften til baghjulene, men det er ikke nok til, at hverken forhjulene eller baghjulene mister vejgreb. Den manuelle gearkasse gør dog, at megen hastighed kan gå tabt ved igangsætning.
Det resulterer i, at Yaris springer frem som en frø med ild i benene. Yaris kæmper sig omkring en billængde foran Supra, før rækkesekseren får et ben til jorden.

Vinderen!
Når Yaris rammer tredje gear, blæser Supra'en forbi. Herfra er der ikke andet end luft mellem Supra'en og målstregen. Den kører med en dobbeltkoblingsgearkasse fra BMW, så skiftene er hurtige og fejlfrie.
Der er ingen af de to deltagere, der er 10-sekundersbiler, men det går heller ikke langsomt for sig. Banen var på 402 meter, altså et kvart mil. Denne strækning klarede GR Supra på 12,8 sekunder, med 180,9 km/t ved målstregen. GR Yaris kom i mål kort tid efter, med en tid på 13,5 sekunder. Her var sluthastigheden lidt lavere på 169,1 km/t.
Hvis du er interesseret i at se videoen, denne artikel er skrevet på, kan du tilgå den herunder: