Toyota Yaris
Toyota Yaris

Ny Yaris starter ved 104.995 kr.

Toyota sætter priserne ned på den nye Yaris

28. juli 2014 af Mikkel Thomsager

Toyota lægger hårdt ud med prissætningen på den nye Yaris. Den gamle model fik klemt prisen på en skrabet model ned på 114.995 kr. Den nye model introduceres til 104.995 kr. for en 3-dørs med 1.0-liters, 3-cylindret benzinmotor og standardudstyr som højdejusterbart førersæde, elruder og elsidespejle med varme. Basis-varianten kaldes T1.

Med T2-udsgtyr får man blandt andet aircondition, læderrat, sædevarme, fjernbetjent centrallås og ikke mindst anden generation af Toyotas banebrydende multimediesystem Toyota Touch 2 med 7” touch skærm, bluetooth og mulighed for integration af navigation på dansk. Merprisen for T2 er dog ca. 30.000 kr.

Toyota forventer, ikke desto mindre, at den mest populære udgave af Yaris i Danmark bliver versionen med 1.33-liters, 4-cylindret benzinmotor og T2-udstyr til i alt 164.995 kr.

Også den unikke hybridversion, som stadig er den eneste i klassen, har fået et prisklap. Den starter nu ved 179.995 kr., og den har stadig T2-udstyr plus blandt andet 2-zonet fuldautomatisk klimaanlæg og automatgear.

Ud over de kendte udstyrvarianter T1 og T2 komme en ny stilfuld variant kaldet Yaris Style. Her får man ud over multimediesystemet Toyota Touch 2 blandt andet en specialdesignet frontgrill, 16” alufælge i et smart design, LED-kørelys, LED-baglygter, frække røde styling detaljer i kabinen på både sæder, instrumentpanel, dørpaneler og syninger i læderrattet samt tågeforlygter med kromdetaljer fra 179.995 kr.

Den nye Yaris introduceres hos danske Toyota forhandlere sidst i august.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...