© bilmagasinet.dk

Næste skridt: Hybrid-Avensis

Toyota vil tilbyde hybridversioner af alle modeller på det danske marked

15. september 2009 af Steen Bachmann

Toyota har tænkt sig at tilbyde hybridudgaver af samtlige modeller inden for et par år. På Frankfurt-udstillingen viser de den nye generation af Prius og en hybridudgave af den lidt mindre og billigere Auris.

Der kommer med stor sikkerhed også en hybridudgave af Avensis, mens teknologien bliver for dyr i små og billige biler som Aygo og Yaris.

Toyota har i forvejen glimrende og sparsommelige dieselmotorer, så hvorfor ikke bare købe sådan én?

”Hybridudgaven af en mellemstor bil som Toyota Auris kører ca. 20 pct. længere på literen end samme bil med dieselmotor. Desuden kan den køre to-tre km i byen udelukkende på el - altså uden støj og uden forurening,” fortæller Toyotas pressechef, René Mouritsen. ”De fleste køber bil for at få frihed. Det får du ikke i elbilerne med den begrænsede rækkevidde, men det får du i en pluginhybrid. Samtidig udvikler teknologien sig hurtigt; den nye Prius ser lidt lækrere ud end den gamle og har både højere ydelse og lavere forbrug. De ligner mere og mere alle andre biler.”

Plugin-udgaven af Toyota Prius er foreløbig en prototype, men fabrikken sender 500 biler ud i verden i 2010 for at høste erfaringer. Heraf kommer to til Danmark.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...