2020 Toyota Yaris
2020 Toyota Yaris

Første billeder: Toyota Yaris får verdenspremiere i Tokyo

Yaris får ny drivline med litiumbatteri, lavere forbrug og større anvendelighed

20. oktober 2019 af Steen Bachmann

Toyota viser en helt ny Yaris på Tokyo Motor Show 2019. Den er baseret på en ny platform til kompakte biler (GA-B) og har nyudviklet benzinmotor, hybridsystem, transmission og undervogn. 

Forbrændingsmotoren i Yaris Hybrid er en nyudviklet 3-cylindret 1,5-liters benziner. Groft sagt har Toyota taget de 4-cylindrede 2.0-liters og 2.5-liters benzinmotorer fra henholdsvis Corolla samt RAV4 og Camry og fjernet en cylinder. 

Kan køre på el op til 130 km/t

Et nyt lithium-ion hybridbatteri erstatter det gamle nickel-metal hydrid batteri og skal medvirke til kraftigere acceleration og muligheden for at køre på ren el med en hastighed på op til 130 km/t. 

Det nye batteri er 27 procent lettere end det gamle og bidrager til, at den nye Yaris Hybrid samlet set er blevet 20 kg lettere. 

Udover 1.5-liters hybridmotor vil den også kunne fås med en nyudviklet 3-cylindret 1.5-liters benzinmotor uden hybrid samt en 3-cylindret 1.0-liters benzinmotor.

2020 Toyota Yaris
2020 Toyota Yaris


Som noget nyt fås automatisk parkering, hvor bilen parkerer sig selv, og en sikkerhedspakke, der som noget nyt har en assistent, der forhindrer, at man kører ud foran andre biler fra en sidevej og at man kører ind i fodgængere og cyklister ved højre- og venstresving.  

Her bliver også mulighed for at tilkøbe en ny type stole (Turn Tilt Seats) for nemmere ind- og udstigning, mens spejling af smartphone er standard i alle varianter.

Som noget får hybridversionen et 1.500 watt strømudtag, så man kan bruge strøm fra bilens batteri i nødsituationer og ved strømudfald. 

Airbag mellem forsæderne

Toyotas nyeste generation af sikkerhedspakken Toyota Safety Sense vil være standard i alle udgaver af den nye Yaris. Her medfølger adaptiv fartpilot, der automatisk tilpasser hastighed og afstand til den forankørende og også fungerer i køkørsel, samt vejbaneassistent, der sørger for at holde bilen i samme vognbane. 

Automatisk nødbremse for andre biler og for fodgængere både i dagslys og mørke samt nødbremse for cyklister i dagslys er også altid en del af sikkerhedspakken.

Yaris bliver den første bil i minibilklassen med airbag mellem forsæderne for bedre beskyttelse i tilfælde af en sidekollission. Flere sikkerhedsdetaljer vil blive offentliggjort tættere på selve introduktionen af den nye Yaris, der er klar til lancering i Danmark efter sommerferien næste år.

2020 Toyota Yaris
2020 Toyota Yaris
2020 Toyota Yaris
2020 Toyota Yaris

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...