Rød Tesla Roadster front
Tesla Roadster© Tesla

Vanvittig fjernstyret bil når 100 km/t hurtigere end en Tesla

Hvordan kan en fjernstyret bil accelerere hurtigere end en Tesla Roadster? Se videoen og få svaret her!

26. maj 2021 af Frederik Holck

Inspiration fra omtalt Formel 1-bil

YouTuberen "Engineering after Hours" har bygget en fjernstyret bil, som kan udkonkurrere en Tesla Roadster i accelerationstiden fra 0-100 km/t. Den fjernstyrede bil er udstyret med to elektriske jet-blæsere. Blæserne har til formål at suge bilen til jorden for derved at opnå det nødvendige vejgreb. Teknologien er før set på Gordon Murrays omtalte Formel 1-bil, Brabham BT46. Brabham BT46, bedre kendt som Brabhams “fan car”, debuterede ved det svenske grand prix i 1978, hvor bilen vandt sit første og eneste løb. Herefter trak Brabham bilen tilbage grundet holdejerens bekymringer omkring konstruktionen af bilen og dens holdbarhed. 

Brabham BT46 fotograferet på Goodwood Festival of Speed i 2001.

© Flickr//edvvc

Udfordringer med downforce og holdbarhed

Også den fjernstyrede “fan car” har haft problemer med holdbarheden, hvorfor bilen har taget flere måneder at udvikle og designe. Dette skyldes især de små 2” hjul, som har svært ved at gribe fat i asfalten. Efter at hjulene fik tilføjet flere komponenter, som skulle sikre bilen bedre vejgreb, havde den stadig problemer med hjulspind ved 5,000 omdrejninger. De to jet-blæsere er derfor essentielle for bilens imponerende ydeevne, da netop disse løser problemet med hjulspind. Også bilens elektriske motor har gennemgået en speciel tuning som, udover at øge motorens effekt, sikrer at bilen kan holde til G-kræfterne. 

Hurtigere end Tesla Roadster

Tesla proklamerer, at deres Tesla Roadster kan accelerere fra nul til 60 mph på blot 1,9 sekunder. Det er en accelerationstid, som selv de mest hårdkogte racerbiler har svært ved at matche. Den lille fjernstyrede “fan-car” accelererer fra nul til 60 mph på kun 1,73 sekunder.

Hvis du stadig ikke er imponeret, kan vi tilføje, at ejeren af den fjernstyrede bil selv vurderer, at der er mere tid at hente i bilen. Dette kræver, at han minimerer bilens rystelser, da disse forhindre bilen i at opnå den maksimale downforce.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...