© iStock

Ulovlig praksis? Nu har dansk værksted meldt Tesla til konkurrencestyrelsen

Tesla forhindrer ulovligt mindre uautoriserede værksteder i at servicere deres biler. Det mener Autoskadestuen, som nu har anmeldt dem til konkurrencestyrelsen

22. august 2016 af Mathias Brandt

Ventetiden på at få sin Tesla på værksted kan nogle steder være helt op mod tre måneder. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at Tesla simpelthen ikke har værksteder nok til at betjene de mange Tesla-biler, der de seneste år er blevet solgt herhjemme. 

På nuværende tidspunkt har Tesla nemlig kun tre autoriserede værksteder herhjemme – to i København og et i Århus.

Det er firmaet Autoskadestuen, som har anmeldt Tesla til konkurrencestyrelsen. De to mænd bag firmaet, Emil Ellefsen og Henrik Tidemand Jørgensen, er begge tidligere ansatte hos Tesla i hhv. salgsafdelingen og som mekaniker på værkstedet. 

Til Motor Magasinet udtaler partner Emil Ellefsen:

Vi kunne godt regne ud, at de tre godkendte værksteder, Tesla opererer med i Danmark, ville få svært med at følge med. Derfor åbnede vi Autoskadeskuen med reparation af Tesla som speciale.

Tesla har dog vist sig at være særdeles tunge at danse med. Makkerparret bag Autoskadestuen kan via en mailkorrespondance med Teslas servicechef i USA dokumentere, at Tesla har meget besværlige regler. 

Servicechefen skulle efter signede have skrevet følgende: 

- Tesla forbeholder sig retten til selv at bestemme, hvem vi samarbejder med.

Det kan jo i og for sig lyde rimeligt, men det er bare i strid med både europæisk- og dansk lovgivning. En leverandør må som udgangspunkt ikke begrænse en reparatørs adgang til reservedele, men en leverandør må gerne opstille retningslinjer for eksempelvis salgstræning eller efteruddannelse. 

Hos den danske Regional service manager, Marius Iversen, er meldingen dog en lidt anden.

- Hvis man vil betale og være med, er der i princippet ikke noget i vejen for, at du kan købe de dele, der er begrænsede, siger han til Motor Magasinet.

Ifølge Tesla er der således ikke noget, som forhindre Autoskadestuen i at blive autoristerede forhandlere.

Teslas danske Communication manager, Maria Lantz, forklarer til Motor Magasinet, at det dog kan blive meget dyrt, fordi det kræver måneders træning, og det koster rigtig mange penge. Man bliver blandt andet også nødt til at rejse til et uddannelsescenter i enten England eller USA for at få den rigtige uddannelse.

Men Emil Ellefsen fra Autoskadestuen har ikke meget til overs for denne undskyldning, for som tidligere nævnt er partner Henrik Tideman Jørgensen allerede certificeret Tesla-mekaniker.

Mændene bag Autoskadestuen fik oprindeligt idéen til deres værksted, fordi Tesla havde store udfordringer med at nå at servicere og reparere bilerne hurtigt nok. Men overfor Motor Magasinet lover Maria Lentz fra Tesla nu, at de selv vil have udvidet med 100 pct inden årsskiftet.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...