tesla supercharger ovenfra
© Tesla

Tesla: Vi åbner vores lynladere for andre mærker i år

Ladenetværket i Danmark kan snart få en lyn-opgradering, hvis man skal tro Tesla-bossens tweet.

22. juli 2021 af Patrick Boje Jensen

Tilgængeligt for alle

Tesla-ejere over hele verden har længe kunnet nyde godt af, at de har haft Tesla’s egne ladestandere - de såkalde Superchargere - for sig selv. Men det er snart slut, fortæller firmaets topchef Elon Musk på Twitter

Kort fortalt går tweet’et ud på, at Tesla vil åbne for, at ejere af andre elbiler end Tesla vil kunne bruge Supercharger-netværket. Musk specificerer i første omgang ikke, hvor i verden det vil ske, men svarer i et senere tweet, at det “med tiden” vil blive udrullet til hele verden. Så der er god grund til at tro, at det i første gang kun er amerikanerne, der får glæde af det.

Snart vil du kunne se en VW ID.4 eller en Skoda Enyaq foran Tesla's ladestationer

© Tesla

Lynhurtige ladere

Tesla har i øjeblikket 12 Supercharger-stationer i Danmark, og der er 10 mere på vej, hvis man skal tro Tesla's hjemmeside. Superchargerne kan levere strøm med op til enten 150 kW eller 250 kW, alt efter hvor ny stationen er. Til sammenligning kan lynladerne på Cirkle K’s stationer levere 150 kW, mens ladestanderne i byerne ofte topper ud ved 22 kW. Ionity-laderne, der findes en håndfuld steder i Danmark, kan lade med op til 350 kW.

Elon Musk melder ikke noget om hverken pris eller vilkår for at bruge Superchargerne.

© Tesla

Ny Tesla på vej til Danmark

Tesla har for nyligt meddelt, at de er klar til at levere deres Model Y i Danmark fra starten af 2022.

Tesla Model Y er en prismæssigt relativt overkommelig SUV, og derfor har den stor interesse hos mange danske familier, der godt kunne tænke sig en elbil med mere rummelighed end Tesla Model 3, men som er billigere end Tesla Model X. I Danmark sælger Tesla også Model S.

Læs flere fede bilartikler i Bil Magasinet. Husk at aktivere dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...