Tesla Danmark København udvider nettet hvid model 3
© Tesla

Tesla udvider med nye centre og ny, HURTIG Supercharger

Vil du shoppe Tesla'er på Fyn eller i Greve, eller bare oplade endnu hurtigere? Så har vi gode nyheder til dig!

19. juni 2021 af Frederik Hauschildt

To nye Tesla-centre

Tesla har historisk udmærket sig ved, at bilerne først og fremmest findes til salg online. Alligevel har det amerikanske bilmærke udvidet med forskellige Tesla-centre, der naturligvis tillader oplevelse, salg og levering, men også fungerer som service-centre. De har indtil nu kun haft hjemme i Aarhus, Hillerød og Kastrup, men nu skal også Odense og Greve inkluderes i denne liste.

Det første af disse vil i løbet af sommeren stå færdigt i Odense, hvorefter centret i Greve i løbet af året vil følge.

Tesla Danmark København udvider nettet rød model 3
© Tesla

Udvider ladernetværket

Selv om du allerede nu teknisk set kan køre Danmark tynd på langtur i Tesla, kan ladenetværket stadigvæk blive bedre. Det er i hvert fald tilfældet hvis du spørger Tesla, der planlægger at opdatere Tesla's ladenetværk med en række nye V3 Superchargere.

Den tredje generation af Superchargere har flere fordele over de gamle, men den vigtigste er uden tvivl ladehastigheden: Opladning med 250 kW er muligt med den nye ladeteknologi. For at sætte det i perspektiv, henter det ca. 120 km på 5 minutter, hvis du kører Model 3 Long Range. Tesla forventer, at de gennemsnitlige ladestop varer ca. 15 minutter på de nye ladere.

Du kan læse vores test af Tesla Model 3 lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...