© Søren Juul

Tesla sætter IGEN priserne ned

Igen sætter Tesla priserne ned på populære modeller.

24. februar 2023 af Patrick Boje Jensen

Endnu et prisdrop

Efter en dramatisk prisnedsættelse i januar var det nærliggende at tro, at Tesla’s priser ville finde ro i nogen tid, eller måske endda stige lidt. Men det er ikke tilfældet. Faktisk har Tesla igen indført en ret dramatisk prisnedsættelse på to varianter af en af de mest populære modeller.

Det drejer sig om basisvarianten af Tesla Model 3 samt Long Range-varianten af samme.

Begge er faldet yderligere 30.000 kr. Siden prisnedsættelsen i januar, så det nu er muligt at erhverve sig en Tesla Model 3 fra helt ned til 329.900 kr. Samtidigt reklamerer Tesla med, at de kan levere indenfor fire uger.

De nye priser er

Tesla Model 3: fra 329.900 kr. (pris januar 2023: 359.900 kr.)

Tesla Model 3 Long Range: fra 389.900 kr. (pris januar 2023: 419.900 kr.)

Gælder ikke Model Y

Prisfaldet gælder ikke topvarianten, Tesla Model 3 Performance, og det betyder, at der nu er et spring på næsten 80.000 kr. fra Tesla Model 3 Long Range til Performance-varianten, der koster 469.900 kr.

Prissænkningen i januar gjaldt både Model 3 og Model Y, og især den sidstnævnte har været uhyre populær siden – i sådan en grad at det blev den næstmest solgte bil i Danmark i januar 2023. Det er formentlig også årsagen til, at prisnedsættelserne ikke gælder Model Y, der stort set holder prisen fra januar. Dog er Long Range-varianten steget med 3.500 kr.

Tesla har endnu ikke meldt ud, hvad prisnedsættelsen skyldes.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...