Massiv efterspørgsel på Tesla'er
På den anden side af Atlanten i USA er efterspørgslen på elbiler ekstrem høj. De lange ventetider på nye modeller skaber nogle vilde omstændigheder. Det betyder, at man i nogle tilfælde kan sælge elbiler, der er få år gamle for mere, end man har købt dem for.
Tesla prøver i USA at kapitalisere på den store efterspørgsel med tilbud til eksisterende kunder om en gratis vurdering af deres Tesla. Vurderingen ender i en salgstale med en mulig skattebesparelse ved salg eller bytte til en ny model, hvilket sker fordi ventetiden på en ny Tesla er otte måneder i USA.

Her ses beskeden Tesla har sendt til nogle af deres kunder i USA.
© RedditTesla tilbyder den oprindelige købspris
Tesla giver muligheden for at bytte ens gamle bil til en ny (på venteliste), men tilbuddet om en vurdering af ens model er en mulighed, selv om man ikke er interesseret i en ny Tesla.
Ovenstående SMS er ikke et enkeltstående tilfælde, en anden Tesla-ejer skrev som kommentar, at "De tilbyder mig samme pris på min Model X, som jeg betalte for den for et par år siden. Det er på trods af, at jeg har kørt 65.000 km. Jeg er meget interesseret."
Det mest ekstreme tilfælde af en "lettere brugt" Tesla's værdi, var ved lanceringen af Model S Plaid, hvor Tesla i USA solgte dem for omkring 800.000 kr. uden afgifter – men nogle købere videresolgte deres nye bil til en overpris på 1,3 mio. kr.

Samme tendenser i Danmark
I Danmark leder samme høje efterspørgsel til, at brugte Tesla-modeller sælges tæt på den originale salgspris. Desuden har Tesla selv netop hævet prisen på Model Y med 15.200 kr. til 550.200 kr. for den billigste variant. Model 3-prisen står urørt med en indstigningspris på 424.990 kr.
Hvis man bestiller en Model Y nu, er der forventet levering ved årsskiftet, mens en Model 3 først kan forventes til marts 2023.