© bilmagasinet.dk

Tesla har solgt 7 biler i 2010

Bliver dermed Danmarks mest solgte elbil i 2010

25. december 2010 af Steen Bachmann

Den hurtigste elektriske sportsvogn på gaden i Danmark, Tesla Roadster, er ikke bare den bedst sælgende elbil i Danmark i 2010. Tesla Roadster giver samtidig de benzindrevne sportsvogne kamp til stregen og kommer totalt set ind på en tredjeplads, når det gælder salget af 2-personers sportsvogne i prisklassen fra 700.000- 1 million kr.

Ifølge tal fra bilbranchen er der indtil november måned 2010 indregistreret 7 nye Tesla Roadsters i Danmark. Derudover meddeler Tesla Danmark, at der er indregistreret en Roadster i december.

Teslas salgstal skal ses i det perspektiv, at mærket indtil 1. juli ikke havde en forhandler i Danmark. Tesla har i årets sidste halvdel optrappet sin tilstedeværelse i Danmark med åbningen af et nyt showroom og service center. Tesla Danmark er firmaets 13. showroom globalt, og butikken i fashionable Bredgade tjener som skandinavisk hovedsæde.

Tesla meddeler at der er leveret over 30 biler til det Skandinaviske marked i år, og i alt kører der omkring 60 Roadsters på de skandinaviske veje.

Top 3 sportsvogne i Danmark 2010*

BMW Z4: 9 Stk. Pris fra 703.000 kr.

Mercedes SLK: 8 Stk. Pris fra 998.000 kr.

Tesla Roadster: 7 Stk. Pris fra 780.000 kr.

* til og med november, kilde: Danske Bilimportører

Tesla og Norske Think er de eneste fabriksproducerede elbiler solgt i Danmark i 2010. Til og med november 2010 er der solgt fem stk. Think og syv Tesla Roadster i Danmark.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...