© A. Hansen

Tesla brager op i toppen af salgsstatistikkerne

Tesla Model Y rammer næsten toppen af salgsstatiskerne, der også generelt viser positive takter.

1. februar 2023 af Gustav Reeh Persson

Model Y sælger som varmt brød

Tallene for bilsalget i januar er landet med hjælp fra De Danske Bilimportører. Den store historie er at Tesla ender i top 3 efter deres massive prisfald i midten af måneden. 

Model Y er endt på samlet 2. plads, hvor kun billigere, mindre benzinbiler plejer at være. Resten af top 5 går til storsællerter som Peugeot 208, Citroen C3, Toyota Aygo X og Hyundai i10.

Det sker, efter Tesla chokerede bilmarkedet ved at skære op til 30 pct. af prisenModel 3 og Model Y den 13. januar. Det er ikke normalt at Tesla Model Y er så højt oppe: I 2022 var Model Y på en 12. plads. Så mon ikke prisfaldet har overbevist nogle potentielle købere?

Audi A6 sniger sig med på top 10, men det er resultat af flådekøb, så de er klar til at blive leaset.

© De Danske Bilimportører

Stigning i bilsalget generelt

Bilsalget i januar ender på en stigning med 10,7% i forhold til sidste år med 10.403 nyregistreringer. Hvilket giver positive prognoser til det kommende år.

”Vi er kommet rigtig godt fra start i 2023 ift. sidste år, der samlet set blev et skuffende bilår. Renten er faldet, energipriserne er normaliseret og bilernes leveringstider er på vej ned. Det gør os optimistiske ift. bilåret 2023, der dog stadig er præget af stor usikkerhed.siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Elbilerne er også godt med i salgsstatikken, da de når 2.200 solgte biler, hvilket er 21 procent af det samlede bilsalg og repræsenterer en stigning på 32 procent sammenlignet med januar 2022.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...