Se vores Tesla P90D parkere sig selv

Kan Tesla biler virkelig parkere selv? Vi lånte en P90D for at finde ud af det

11. november 2015 af Christian Thestrup

Har du en Tesla, og er du træt af at parkere den selv? Så kan du købe en opgradering med autopilot, der gør, at bilen kan køre selv (det kan du se os teste på Helsingørmotorvejen her). Men derudover gør det også bilen i stand til selv at kunne parallel-parkere.

Hvis du fx kører forbi et sted, hvor det er muligt at parkere, lyser et lille P-symbol op på instrumentbrættet foran rattet. Når det sker, kan du sætte bilen i bakgear, hvorefter du på den store info-skærm bliver spurgt, om bilen skal parkere for dig. Og trykker du ’Start’, går Teslaen i gang med at bakke sig selv på plads.

Og som du kan se i vores lille video-test, virker systemet glimrende. Dog kræver det stadig en plads, der er lidt større, end hvad du selv vil kunne parkere en bil på, men det er da et skridt i den rigtige retning.

Læs også: Her er Teslas nye Model 3


Systemet koster 21.600 kr., hvis du bestiller det i en ny bil, og 26.000 kr., hvis du skal have det eftermonteret.

Se os teste bilens auto-parkering her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.