© Søren Juul

Priserne på brugte Teslaer er RASLET ned!

Det enorme prishug kommer ifølge markedsanalytiker til at gøre Teslaer tilgængelige for mange flere - og det kommer til at resultere i et ekstraordinært salg den kommende tid

17. januar 2023 af Jakob Illerup

Det sendte chokbølger gennem bilbranchen, da Tesla i fredags sænkede priserne på Model 3 og Model Y med op til 130.000 kr. eller 20 til 30 procent.

Selv for Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen, og har oplevet lidt af hvert, kom det som noget af en overraskelse.

“Det er helt ekstraordinært. Jeg har hørt, at der nu er 14 dages prøvetid på at få en prøvetur i Aarhus. Det får både en effekt på kort og mellemlange bane. Det spreder sig som ringe i vandet. De biler, der konkurrere med Tesla bliver også nødt til at sænke priserne,” siger han til Bil Magasinet.

De nye priser på Model 3 og Model Y

Tesla Model 3:

Standard Range: 359.990 kr.

Long Range: 419.990 kr.

Performance: 469.990 kr

Tesla Model Y:

Standard Range: 374.990 kr.

Long Range: 429.990 kr.

Performance: 502.896 kr

Faldet over 60.000 kr. i gennemsnit

Vinderne af Teslas prishug er i hvert fald dem, der er i markedet efter en Tesla. Jan Lang vurderer, at det åbner markedet op for nogle, der ikke tidligere havde råd til en Tesla.

“Dem, der stadig ikke har råd til at betale den nye og reducerede pris, kan få en brugt for endnu mindre. De billigste Model 3'er, der er omkring et år gamle kommer under 300.000 kr. De ældste kommer til at falde til under 220.000 kr.,” siger Jan Lang

Han fortæller, at man allerede ser effekten på brugtmarkedet. Her er cirka 70 procent af de brugte Tesla'er til slag sat ned i pris. I gennemsnit er den danske favorit Model 3 sat ned med omkring 61.000 kr. og den kompakte SUV Model Y med 78.000 kr. på Bilbasen. Generelt er brugte elbiler i gennemsnit faldet med over 30.000 kr. på Bilbasen.

Model Y er i gennemsnit faldet med 78.000 kr. på Bilbasen.

© Søren Juul

Konkurrenterne kan ikke lege med

Hvem er konkurrenterne til Tesla Model 3 og Y? Det er et svært spørgsmål at svare på.

Hvis man sammenligner Tesla med premium-mærker som Audi, BMW, Mercedes-Benz og Volvo, så bliver Model 3 og Model Y pludselig med afstand de billigste i deres klasser. I visse tilfælde med over 100.000 kr.

Hvis man derimod placerer Tesla sammen med de mere almindelige og budgetvenlige mærker som VW, Kia, Hyundai og Renault, så er de to mindste Tesla-modeller nu blot kommet på omgangshøjde med de andre mærker.

Uanset hvem man ser som Teslas konkurrenter, så forudser Jan Lang, at der ikke kommer til at udvikle sig til en priskrig.

“Der er forskel på, hvad bilmærkerne kan gøre. De andre bilmærker ville nok også gerne sætte priserne ned, men det tror jeg ikkem de kan,”

Om det viser sig at være en god beslutning af Elon Musk, det kan kun fremtiden vise.

“Vi finder først ud af om det er galt eller genialt, når Teslas økonomiske rapport for andet kvartal bliver udgivet. Indtil videre har Elon Musk ret,” afslutter Jan Lang.

Beslutningen ligger sig i slipstrømmen af markante valg fra Elon Musk, der har fået Tesla-aktien til at styrkdykke. Det kan du læse meget mere om her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...