Tesla SUV pickup elbil kører

Ny video af Tesla Cybertruck: "Den ligner jo et køleskab!"

I en mærkværdig aktuel video kalder en mand den efterhånden sagnomspundne el-pickup for et køleskab. Se videoen her

26. januar 2022 af Frederik Hauschildt

Cybertruck lever endnu

Efter mange måneders stilhed og siden den i smug blev fjernet fra hjemmesiden, har mange været i tvivl om, hvorvidt Tesla's mærkværdige el-pickup egentlig skulle i produktion. Men et sæt nye videoer bevidner, at den er på vej.

I den første video står en konceptbil parkeret i det, der ligner en parkeringskælder. En mand forklarer om bilen til det, der formentlig er hans kammerat. Han har en række kommentarer til bilen, men blandt de sjoveste er:

"Jeg kan godt lide fronten, men alt andet ligner, at jeg kan ligge mine fødevarer ind i den. Det ligner jo et køleskab i rustfrit stål,".

Er Cybertruck... skrumpet?!

Mange kommentarer på den første video nævner, at de synes, at Cybertruck ser mindre ud. Der kan være noget om snakken: Konceptbilen i begge videoer er nemlig ikke den samme, som Elon Musk i sin tid kastede en stålkugle mod ruden på.

Denne er både mindre, og udstyret med vinduesvisker, sidespejle og dørhåndtag. I den første video forklarer kameramanden også om, hvordan døren åbnes, og om ladet. Det ser ud som om, at drømmen om en helt kantet pickup-truck endnu ikke er død.

I videoen nedenfor kan du se en anden video af den samme konceptbil, der kører omgange på Tesla's testbane ved fabrikken i Freemont.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...