Nu får Tesla sin egen racerserie

Til næste år får verden en helt ny racerserie, hvor alle biler er af modellen Tesla S P85+

14. marts 2016 af Christian Thestrup

Der er ingen tvivl om, at en Tesla Model S er god til at kløre ligeud, men hvordan er de egentlig til at styre og dreje? Det bliver der aldrig talt så meget om, men det finder vi ud af til næste år. Her får Tesla nemlig sin helt egen elektriske racerserie, hvor der kun er deltagelse af Teslas Model S P85+, som Tesla stoppede med at producere i 2014.

Den nye serie kommer til at køre under Electric GT World Series, der er organiseret af Electric GT Holdings. Nogen havde måske helst set Teslas flagskib, P90D, på racerbanen, men valget faldt altså på P85+, da den egner sig bedre til ræs, fordi den kun trækker på baghjulene. 

Tesla S P85+ har 416 hk, 601 Nm og kan – som produktionsbil – klare 0-100 km/t på 4,2 sek. Der bliver plads til 10 hold i den nye serie, og hvert hold kan have to biler på banen. Og mens det ikke tilladt for holdene at ændre på bilens batteri eller drivlinje, må der til gengæld gerne ændres på ting som vægt, køling, sikkerhed, bremser og aerodynamik.

En anden grund til, at valget faldt på Tesla S P85+ er, at Tesla i øjeblikket er en af de eneste elbiler på markedet, der har kapacitet til at køre et helt racerløb uden at skulle lades op. Dermed kommer den nye GT-serie også til at adskille sig fra Formula E Championship, hvor bilerne kun er udstyret med et 28 kW-batteri, hvilket gør, at kørerne efter 25 minutter skal i pit for at skifte over til en ny, fuldt opladet bil, men Nürburgring har været nævnt.   

Electric GT World Series kommer til at indholde syv ræs, og ligesom i Formula E vil de blive fordelt over USA, Europa og Asien. I modsætning til Formula E, der bliver kørt på aflukkede veje i byer, kommer den nye GT-serie til at foregå på racerbaner. Det vides dog endnu ikke hvilke baner, der får besøg af den elektriske Tesla-karavane.

Læs også: Her er Teslas nye Model 3

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.