Tesla Giga-Berlin elbilsfabrik

Projekttegninger af elbilsfabrikken i udkanten af Berlin

Miljøaktivister kæmper mod Teslas elbiler i Berlin

I Berlin gør miljøorganisationer alt for at forsinke Teslas nye fabrik. Den ser dog ud til at være tæt på åbning trods diverse høringer og miljøklager

11. december 2021 af Gustav Reeh Persson

Kæmper mod Teslas gigafabrik

Elbilfabrikken i udkanten af Berlin står klar til at indlede produktionen. Den sidste brik er miljøgodkendelserne, som Tesla har ventet på i over et halvt år. De skal udstedes af den lokale delstats miljøministerium.

Miljøorganisationerne er bekymrede for det lokale drikkevand og dyreliv i forbindelse med byggeriet. Denne kamp mellem Tesla og tyske miljøorganisationer er kommet til udtryk ved flere offentlige høringer. 

Den første blev foretaget i 2020 og igen i oktober i år. Miljøorganisationerne argumenterede for, at de ikke var forberedt på, at høringerne foregik online og derfor blev den seneste høring sat i værk fra 2.-22. november. Nu venter Tesla igen på svar. 

Tesla Model Y 2021

Tesla Model Y forventes at være første model der bliver produceret i Berlin.

Teslas producerer elbiler før nytår

Delstaten Brandenburgs miljøministerium forventes at give de sidste godkendelser i december. Automobilwoche rapporterer, at Tesla kan forvente at producere 1.000 elbiler i Tyskland før nytår. 

Det store spørgsmål er, hvor hurtigt man kan få produktionen op i gear, og det er også, hvad Tesla har brugt ventetiden på at finde svar på. De har blandt andet hyret nye medarbejdere samt sikret forsyningsnetværket til så stor en elbilfabrik, som Giga-Berlin bliver, når den står færdig. 

Fabrikken forventer især at producere Tesla Model Y. De har faktisk allerede produceret før-produktionsbiler for at teste fabrikkens teknologi. 

Det peger alt sammen på, at Tesla vil være klar til at producere elbiler i stort antal fra Berlin, så snart de får grønt lys fra myndighederne.

Giga-Berlin

Her ses fabrikken under konstruktion

Teslas interesse i Giga-Berlin

Tesla har en kæmpe interesse i Giga-Berlin, da det skaber en lokalproduktion til hele Europa. Europa er det største bilmarked i verden, og når Giga-Berlin producerer elbiler, behøver Tesla ikke fragte dem over Atlanten fra USA. 

Derfor undgår man toldsatser for import af biler, der ligger på 10 pct. i EU. Så der er rigtig mange penge at hente i en lokalproduktion af elbiler.

Når Giga-Berlin står færdig forventes det, at den i slutning af 2022 når stordrift, som er 5.000-10.000 biler om ugen. Hvilket betyder, at man om året forventer, at producere over 500.000 elbiler i Berlin. 

Læs også: Priser og guides til Model S i 2022.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...