Kan du huske, da vi første gang havde en elbil på forsiden?

Endelig en brugbar elbil!

Året er 2013, og der har aldrig været en elbil på forsiden af Bil Magasinet - men daværende redaktionschef Anders Richter mente, at den helt nye Tesla Model S hørte hjemme på forsiden af bladet. Derfor tog han kollega Mathias Brandt med på et skandinavisk roadtrip for at bevise, at han have ret. Den tur kan du læse om herunder.

Fun fact: Chefredaktør Mikkel Thomsager måtte i en separat artikel forklare, hvorfor Bil Magasinet formastede sig til at putte en elbil på forsiden.

Herunder følger hele artiklen fra maj 2013:

På jagt efter strøm

Er elbiler fremtiden? Svaret er ja, hvis du spørger redaktionschef Anders Richter, som tager på et skandinavisk roadtrip i den nye Tesla Model S

Mine knoer er hvide. Pulsen banker. Min højre ankel gør ondt. Tæerne fryser. Jeg er træt, men ikke fordi, jeg har kørt stærkt. Den seneste time har jeg knap nok været over 100 km/t, og nu sidder vi i en kø på vej ind i Gøteborg. Årsagen til den slappe krop og mit stressede sind er, at vi har begivet os ud på et roadtrip – i en elbil.

Lad mig forklare: Det startede med et redaktionsmøde, hvor stemningen i lokalet pludselig blev trykket, da talen faldt på næste måneds forsidebil. For første gang i Bil Magasinets historie var der nemlig en elbil med i opløbet om den fineste placering på vores magasin. Meningerne var delte, og elbilsforkæmperne var i mindretal, hvilket egentlig er forståeligt nok. Elbiler er dybest set uinteressante. De er langsomme og grimme, og du kan knapt nok nå at bestille dit morgenbrød hos den lokale bager, før du begynder at overveje kreative løsninger for at skaffe strøm til batteriet. Måske kan jeg koble hjertestarteren ovre i hjørnet til bilen? 

En bagertur på 280 km

Men der er sket noget på elbilsfronten, som har gjort, at vi alle sammen er nødt til at revidere vores holdning til idéen om at køre på strøm. Nyheden kommer fra Tesla, og den lystrer navnet Model S. ”Vi kan da ikke have en elbil på forsiden! Vi er et blad for bilentusiaster, ikke øko-aktivister. Og vi ved jo ikke engang, om den egentlig kan køre så langt, som de lover”. Nej, men det kan vi heldigvis finde ud af. Eksempelvis ved at tage bilen med på et skandinavisk roadtrip. Vedtaget! Mødet er slut.

To uger senere står jeg i et parkeringshus i Malmø med en sportstaske fyldt med tøj klar til at tage på tur. Tesla-manden klikker en enkelt gang med nøglen. Dørhåndtagene kører ud. De små lys tænder, og bilen stirrer direkte på mig. Den tiltrækker mig på en måde, som ingen anden bil har gjort før. Batteriet sprudler med elektricitet. Faktisk gemmer der sig en ladning på 85 kWh i et langstrakt batteri lige under førersædet. Og det har jeg brug for. For jeg har tænkt mig at køre til bageren – i Gøteborg. 280 km væk.  

Større end en S-klasse

Når du spotter en Tesla Model S første gang, ser den ikke vanvittigt stor ud. Virkeligheden er dog en helt anden. Faktisk er den ni centimeter bredere end den nuværende Mercedes S-klasse, så det går meget langsomt med at komme ned gennem etagerne i det smalle parkeringshus.

Jeg glider ud gennem den sydsvenske trafik, mens luftundervognen arbejder på at ujævne den rynkede asfalt. Vi glider ind på pladsen ved Malmø Raceway, som er første stop. Tesla er jo amerikansk, så det er passende, at den får lov at køre en quartermile for fuld skrue. Men vejr­guderne er også medlem af elbil-haderklubben.

Banen er dækket af sne, og under det hvide pudder ligger et tyndt lag is. Vi kan dog ikke dy os for at lave et par billeder, hvor den vrider vintersutterne rundt.

Vi vinker farvel til den flinke mand fra Tesla og i følgeskab med fotografen sætter vi kursen mod nord. Klimaanlægget står på 25 grader, sædevarmen kører, og vi glider stille og roligt mod Gøteborg uden den mindste bekymring i verden. 

Indskud fra 2021

Hejsa! Det er os her i 2021 med en lille indskydelse. Selvom det er blevet mere almindeligt med elbiler på forsiden af Bil Magasinet, så putter vi altså stadig også fede fossilbrændere i bladet. Lige nu kan du finde grumme Alfa Romeo Giulia GTAm på forsiden, og i næste nummer kan du læse om den heftigste Ford Mustang nogensinde (og vi snakker ikke om den eldrevne version).
Hvis du vil læse meget mere om biler på al slags brændstof, kan du prøve at få 3 numre af Bil Magasinet lige i postkassen. Det kan du læse mere om lige her!

Overvåget af Tesla

På den skånske motorvejsasfalt er der intet, som adskiller en Tesla Model S fra en tysk luksussedan, og skærmen i midten, som ligner en iPad, der har fået et skud væksthormoner, er med til at højne helhedsindtrykket af kabinen. Alt styres ved et let tryk med pegefingeren.

Beviset på, at Model S er en meget komfortabel luksusbil, ligger og snorker i passagersædet. Han kommer dog hurtigt væk fra drømmeland og tilbage til virkeligheden, da min telefon pludselig ringer. Jeg giver den til fotografen og lytter til ­samtalen. Det er Tesla. De ved, hvor vi er. De ved præcis, hvor meget strøm vi har tilbage. Og de vil da bare lige høre, om det går godt? Jeg bliver grebet af en fandenivoldskhed. Jeg har lyst til at rive telefonen ud af hånden på fotografen Mathias og forklare dem, at sådanne overvågningsmetoder hører til i det gamle Østtyskland. Efterfølgende har jeg dog fundet ud af, at de har deres grunde. En amerikansk motorjournalist skrev kort forinden en anmeldelse af Tesla Model S, hvor han tog den ud på en længere køretur. Ifølge ham levede den langt fra op til forventningerne, og faktisk endte turen med, at bilen røg hjem på et fejeblad. Historien ville ikke være et problem, hvis det var en lokaljournalist fra Wyoming. Problemet opstod, eftersom han arbejdede for New York Times.

Tesla og journalisten var meget uenige om begivenhedernes gang, og uden at gå dybere ind i sagen kan vi bare konstatere, at Elon Musk, grundlæggeren af Tesla Motors, mener, at sagen har kostet firmaet 100 mio. dollars. Al omtale er ikke altid god omtale.

Sved på panden

Vi kører fra motorvejen lidt uden for Varberg for at holde en pause. Vi har trillet det første stykke, som jeg ville køre en helt normal bil med en benzin- eller dieselmotor under hjelmen, og vi har gjort brug af de luksusgoder, som Tesla’en har disket op med. Vi hygger os med en kop kaffe, lige indtil telefonen ringer. Denne gang tager jeg den. Det er Tesla. De er tydeligvis bekymrede. ”Hvis I fortsætter med at køre, som I har gjort indtil nu, kommer I ikke frem”, siger han. Jeg prøver at berolige ham og fortæller, at vi nok skal køre stille og roligt resten af vejen. Vi vil egentlig også hellere tilbringe natten på et varmt hotelværelse end i en skov fyldt med elge (selv om der nok ikke er så mange lige i denne del af Sverige). Men igen, hvis der findes ulve i Thy, kan man aldrig rigtig vide.

Vi hopper tilbage i bilen, sætter afsted og regner lidt på tallene. Hvis vi skal tro på Tesla’en, har vi omkring 85 km tilbage på batteriet. Og eftersom vores ladestation ligger cirka 85 km herfra, bliver det lige til øllet, så vi går i økomode. Alt elektronik bliver slukket undtagen den eksterne navigation, som sidder i cigartænderen. Og pludselig sidder vi der, hvor artiklen startede: I en bilkø på vej ind i Gøteborgs centrum med stress på.

Jeg kan ikke bare køre ind på den nærmeste tank, fylde den op med brændstof, betale ved kassen og daffe videre. En rejse i en elbil skal planlægges nøje, hvilket også er grunden til, at vi er på vej hjem til en svensker, som hedder Hans. Han har nemlig en lader. Og den har vi brug for. Nu! 

Tesla på udebane

Jeg mader Tesla’en med en fjerlet højrefod, som der stille og roligt er ved at gå krampe i. Jeg må nok erkende, at vi ikke når til bageren i denne ombæring. Trafikken løsner op. Vi kører. Vi når til en skillevej. Hvilken vej skal vi? Ingen af os ved det. Navigationen er ikke blevet opdateret i et år, og det svenske vejnet har åbenbart ændret sig. Der skal tages en beslutning. Højre? Venstre? Computeren viser en rækkevidde, som er nede i et enkelt ciffer. Kører vi forkert nu, ender vi på et fejeblad. I sidste sekund vrikker jeg Tesla’en til højre. To sekunder efter kommer forløsningen: Yes! Jeg valgte rigtigt. Vi ankommer lydløst til den svenske garage med præcis fem kilometer tilbage på batteriet.

Vi går igang med at lade, men det er lidt af et puslespil. Selv om du ikke kan se det, så er vores Tesla en amerikansk model. Udenpå betyder det ikke noget, men fordi de har et andet elnet, skal der en adapter til. Nårh ja, og så er der lige et andet problem: Når en amerikansk Model S skal lades fuldt op i Europa, tager det omkring 13 timer ved 32 ampere. Årsagen er, at der er tre faser i elsystemet, men i USA kan de kun udnytte én. Til gengæld kan de bombardere den med flere ampere og derved nedbringe ladetiden. Den europæiske Model S, som de første kunder får leveret til foråret, kan udnytte alle tre faser, hvilket bringer tiden i stikkontakten ned på omkring 4,5 timer. Der kommer dog også en hurtiglader senere, som ifølge Tesla kan lade batteriet 50 procent op på bare en halv t... Riiiiing! Telefonen klinger igen. Det er Tesla. De skal bare lige høre, om vi er kommet frem... 

200 km/t med hjulspin

Vi trisser over på det nærmeste hotel, hvor vi lægger en strategi for morgendagens tur, som går med en færge fra Gøteborg til Frederikshavn. Derefter kører vi til Århus for at tage en ny færge til Sjællands Odde, og derfra går det fluks til hovedstaden. En rute på lige omkring 305 km. Efter lidt betænkningstid mener jeg at have fundet problemet på første del af ruten. På racerbanen i Malmø spandt vi med baghjulene, og det har muligvis brugt en hel del mere strøm end først antaget. Da en Model S kun har ét gear, skyder den alle sine elektroner ud, så snart speederen rammer gulvet. Så på vores lille fotosceance har vi muligvis brugt den samme mængde strøm, som der kræves til en håndfuld accelerationer fra nul til 200 km/t.  

Tilbage i DK

Næste morgen udfritter jeg vores svenske ven for et par økokørsel-tips. Han har nemlig også et par Tesla Roadster’s stående, som han bruger jævnligt. Ifølge ham skal man droppe fartpiloten, øge hastigheden med måde og sætte den i frigear, når det går ned ad bakke. Tjek! Vi er klar, men først skal vi overstå en færgetur sammen med en flok glubske svenskere, der fylder sig med øl og rødvin fra morgenstunden.

Tilbage på dansk jord går det perfekt. Trafikken fra Frederikshavn er let, og vi kører meget afslappet og med sparerådene fra Hans i baghovedet. Efter de første 173,4 km opnår vi et snitforbrug på 201 Wh/km, hvilket nok ikke siger dig noget. Tallet betyder, at vi køre 422 km på denne tankfuld strøm, hvis vi fortsætter med at køre 90 km/t i ly af lastbilerne. Vi når til Århus i god tid, hvor vi kan se frem til endnu en færgetur. Da vi lander ved Sjællands Odde, har vi masser af strøm tilbage på batteriet, hvilket er yderst positivt. For så snart vi kommer ud af det lange færgetræk, skal jeg til at udnytte fartressourcerne til mere end at gemme os i skyggerne af de store køretøjer.  

Overhalingsbanen i Tesla

Her når vi så til det punkt i enhver god bilartikel, hvor jeg med diverse klichéer og floskler prøver at forklare, hvordan Tesla Model S føles, når jeg giver den fuld gas. Sad jeg bag ­rattet af en Porsche 911 kunne jeg begynde at beskrive, hvordan baghjulene griber i asfalten, som var de monteret med modhager. Alt imens den bidske boxermotor udsender et hæst vræl, som om der er fanget en løve i brunst under hækklappen.

I en Tesla Model S bliver ens fortælleevner sat på prøve, for der sker intet. I hvert fald intet, der er værd at fortælle om. De 416 hk giver ingen lyd fra sig. Der er ingen dramatik, kun et blødt pres på min brystkasse, mens tallene i speedometeret flimrer. Den er angivet til at ramme 100 km/t på 4,6 sekunder. Det hele foregår så udramatisk, at du bliver nødt til at huske dig selv på at slippe ­speederen. Ups, den ligger allerede på 160 km/t.

Landskabet glider forbi, mens solen sænker sig og skifter til orange nuancer. Tesla ringer igen, men vi er efterhånden ved at blive så vant til det, at vi bare taler dem efter munden. En ting, der begynder at få mit smil frem, er, at vi ligger i overhalingsbanen. Jeg kører i en elbil og overhaler alle de andre. Ja, jeg bryder endda fartgrænserne op til flere gange, hvilket man selvfølgelig ikke må – heller ikke i en elbil.

De negative ting

Hvis vi skal til at tale om de negative ting ved en Tesla Model S, ender det hurtigt i en gang flueknepperi. Så er du advaret. Den mangler en bakkeholder-funktion, så den ikke glider tilbage. Mercedes-stilkene kunne jeg godt have været foruden, og bagsædet, der er bygget til tre personer, kunne godt skæres ned til to og så være lidt mere luksuriøst. Det sidste er måske mere en smagssag. Som vi har beskrevet tidligere, så er det utroligt, at Tesla kan bygge en bil af denne kaliber, selv om de kun har eksisteret siden 2003.

Efter min mening er Tesla Model S en milepæl indenfor bilindustrien. Den kan ikke erstatte en bil, som er drevet af fossile brændstoffer, den kan heller ikke give dig gåsehud som en rigtig sportsvogn. Men at dømme efter den danske eller den svenske bilpark for den sags skyld, så er det heller ikke rigtig det, vi køber biler efter. Vi køber jo ikke en BMW M5 som daglig vogn. Dels fordi den er hundedyr, og dels fordi den drikker så meget 99 oktan, at du har brug for et raffinaderi i baghaven. I den forbindelse ligner Model S det indlysende valg.  

Hjemme igen

Vi når stolte frem til Tesla’s danske hovedkvarter, som ligger i Bredgade midt i København. Tælleren viser, at vi stadig har 55 km tilbage på batteriet. Det kan godt være, at den ikke kan opfylde laboratorierækkevidden på 500 km, men hvilken anden bil kan pt. leve op til sit officielle forbrugstal? I realiteten kan en Tesla Model S køre lidt over 400 km, hvis du passer på og omkring 325 km, hvis du giver den lidt gas en gang i mellem. Og bør det egentlig ikke være nok for de fleste? Jeg kan kun svare for mig selv: Hvis jeg skulle køre til og fra arbejde hver dag og alligevel tog flyveren, når turen gik på ferie med familien, købte jeg en Tesla Model S. Jeg vil ikke afvise, at der også kom til at stå en Porsche i garagen til om søndagen forudsat, at jeg pludselig arvede en hulens masse penge fra en ukendt tante i Amerika.

Tesla’en har overbevist mig om, at fremtidens dagligvogne kommer til at køre på strøm. Ønsk mig held og lykke. Fra nu af har jeg resten af redaktionen på nakken.