Hold fast! Det er en Tesla!

Denne mand filmer sine venners reaktion, når han træder speederen i bund i sin Tesla P85D. Se de fantastiske reaktioner

27. januar 2015 af Christian Thestrup


Tiden er forbi, hvor man trak på smilebåndet over elbiler. Især efter at Tesla kom til. I efteråret havde vi selv een til test, og man kan kun blive imponeret over bilens acceleration, når man trykker pedalen i bund, hvilket vi selvfølgelig også testede.

Siden er der dukket mange sjove Tesla-videoer op på nettet. Blandt andet denne, hvor internetfænomenet Allen Wong bruger en Tesla til at køre om kap med en Ferrari, eller denne, hvor en fyr giver sin nye Tesla gas og på ingen tid rammer 104 mph, hvilket svarer til 167 km/t.

Men hvis du selv vil vide, hvordan det føles at blive trykket tilbage i sædet i en Tesla, og du ikke kender en, der har et eksemplar holdende, skal du klikke på nedenstående video, hvor en mand har filmet sine venners reaktion på at blive skudt fra 0-100 km/t på 3,2 sekunder - i en elbil.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...