Ærlig udmelding fra Elon Musk: Tesla er alt for overvurderet

Elon Musk er måske en højtflyvende herre, men han har trods alt jordforbindelse nok til at indse, at den aktuelle vurdering af Tesla er helt urealistisk.

25. maj 2017 af Jesper Kruuse-Jensen


Når en relativt lille bilproducent som Tesla på aktiemarkedet kan overhale giganter som Ford og General Motors (Chevrolet, Cadillac, Opel m.fl.) i værdi, så er der noget helt galt. Det indrømmer Tesla-stifteren Elon Musk i et interview med avisen The Guardian.

- Jeg tror, markedsprisen er højere, end vi på nogen måde kan forsvare, siger Elon Musk i interviewet og pointerer, at Tesla blot producerer under en procent af GM's samlede produktion. 

Rent faktisk er Tesla stadig et selskab, som taber penge ifølge Elon Musk, og han tilføjer, at en opstart som bilproducent er noget nær det værste, man kan gøre, hvis man gerne vil tjene penge. Han medgiver dog, at foretagenet som raketbygger nok er endnu værre i den henseende og hentyder naturligvis til SpaceX, som er hans ambitiøse rumfartsfirma.

Ikke desto mindre er Tesla efterhånden en bragende succes, men det er stadig lidt mærkeligt at høre manden bag succeen udtale sig på den måde om sit eget firma – også selvom han har ret.

Værdi vs. produktion

Tesla er på trods af sin relativt begrænsede produktion eksploderet i værdi på aktiemarkedet de seneste år. Virksomheden er nu mere værd end Ford, og Tesla har kortvarigt også været vurderet højere end General Motors, som dog har tilbageerobret førstepladsen.

Herunder kan du se den aktuelle værdi af de tre amerikanske koncerner sammenlignet med deres samlede produktion.

Værdi på aktiemarkedet: 
GM - 50 milliarder dollars
Tesla - 46 milliarder dollars
Ford - 42 milliarder dollars

Samlede produktion:
GM - 9,7 millioner biler
Ford - 6,4 millioner biler
Tesla - 0,08 millioner biler

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.