Elon Musk: Nu kan du købe Tesla med bitcoin
Elbilmagnaten har talt: Efter Tesla købte for knap 10 mia. kr. Bitcoin, skal Tesla'er fremover også sælges til kunder, der betaler i Bitcoin. I første omgang gælder det kun på det amerikanske marked, men planen om at udvide muligheden til resten af verden er sat i sten.
I skrivende minut er én Bitcoin svarende til ca. 357.000 kr. En Tesla Model 3 kan erhverves fra 389.000 kr. eller 1,09 BC i Danmark. Prisen på Bitcoin kan naturligvis nå at ændre sig, inden betalingsmuligheden når til landet. Bemærk, at Bitcoin fungerer på en måde, der gør dem ikke-returnerbare. Det betyder altså, at du ikke kan få eventuelle reservationsgebyrer tilbagebetalt, skulle du ombestemme dig under leveringsperioden.
Forbliver i Bitcoin
Elon Musk knyttede også en anden kommentar til udviklingen. Han forklarede, at Tesla udelukkende bruger interne og open-source systemer til at håndtere Bitcoin-betalingerne. Behandlingen af betalingerne er altså ikke udliciteret til nogen tredjepart, som kan bekymre nogle købere.
Han afslutter med at sige, at Bitcoin, der betales til Tesla, forbliver som Bitcoin. Som et vink til Fiats nye kryptovaluta-initiativ, nævner han, at de naturligvis heller aldrig bliver omdannet til Fiat-valuta.