Suzuki til Frankfurt med den nye Baleno

Når Suzuki ankommer til biludstillingen i Frankfurt til september, bliver det med den nye Baleno under et rødt tæppe

8. august 2015 af Christian Thestrup

På biludstillingen i Geneve tidligere i år medbragte Suzuki konceptmodellen iK-2 Concept. Og det var åbenbart tænkt tænkt som lidt mere end en enlig svale. Suzuki har nemlig meddelt, at bilen bliver sat i produktion, får navnet Baleno og rammer de europæiske veje i sommeren 2016. 

Baleno får Suzukis egen 1.0-liters Boosterjet-motor - en benzinmotor med turbo - der skulle være særligt brændstof-økonomisk. Og udover at Suzuki har arbejdet hådt for at gøre bilen så let som muligt ved vi desværre ikke mere. 

Resten af bilens data venter Suzuki nemlig med at fortælle om til tirsdag den 15. september kl. 13.15 på biludstillingen i Frankfurt. Indtil da må vi nøjes med Suzukis video-præsentation af den nye bil - se den her nedenfor.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...