Suzuki Swift Sport

1. januar 2013 af Thomas W. Brixen

Du har sikkert set ham tossen i tv, der bræger løs om, at Suzuki Swift kører som en gokart. Det gør den naturligvis ikke, men i en Swift Sport er det næsten lige så sjovt. Faktisk kan jeg kun mindes én anden minibil til så få penge, som har givet mig et ligeså stort smil. Det var en Renault Twingo R.S., som desværre ikke fås i Danmark. Swift Sport er ikke helt så kontant som den bissede franskmand, men med et ret direkte styretøj, sportssæder og en eminent 6-trins close-ratio gearkasse, skal der ikke mere til.

Bevares, flere hestekræfter ville ikke skræmme os, men det ville nok skræmme den lille Swift. Flere kræfter ville kræve mere af undervognen, og derfor vil der være en risiko for, at den bliver for kontant til at kunne fungere som konens foretrukne. Sugemotoren på 1,6 liter skal have tæsk for at yde sit ­bedste, men det er igen noget af det, der gør bilen sjov.

Du kan give den fuld skrald, og dit kørekort er dårligt nok i fare. Det kan du naturligvis med mange minibiler, men det er gearkassen, 17” fælgene, undervognen samt styretøjet, der gør livet i en Swift Sport hylende morsomt. Med et prisskilt på knap 220.000 kr. vil det være forkert at sige, at det er “et billigt grin”, men det er svært at finde en bil, som er ligeså sjov i denne prisklasse.

Suzuki Swift Sport

Motor R4, 1.586 cm3, 16V
Ydelse 136 hk ved 6.900 o/min / 160 Nm ved 4.400 o/min|

Topfart 195 km/t | 0-100 km/t 8,7 sek. | EU-miks 15,6 km/l |

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...