© bilmagasinet.dk

Suzuki: Så er der kampagnetilbud

Propper ekstra udstyr i Alto, Splash, Swift og SX4

11. april 2010 af Steen Bachmann


Suzuki Alto GL Aircon
En af de mest solgte små biler lige nu fås i en ny variant med navnet GL Aircon. Udstyr omfatter aircon, integreret cd/radio, ESC-antiudskridningssystem, 6 airbags, fjernbetjent centrallås og elruder for. Snitforbruget er 22,7 km/l og årlig ejerafgift 560 kr.
Pris: 108.990 kr.

Suzuki Splash 1,0 GLS City
I weekenden tilbydes Splash i den top-udstyrede GLS version inklusive en City udstyrs-pakke uden merpris. Denne pakke indeholder et TomTom navigationsanlæg, parkerings-sensor og sidelister og kommer ind på toppen af udstyr som ESC, 6 airbags, cd/radio med ratbetjening, elruder for, elspejle med varme, fjernbetjent centrallås og splitbagsæde med helt plant gulv, når det er slået ned. med ”dive-down” funktion, som sørger for et helt plant gulv, når sæderne lægges ned.
Pris: 128.990 kr.

Suzuki Swift 1,3 GL-A Style 5d
Style er baseret på den 5-dørs udgave af Swift 1,3 GL-A med 92 hk. Udstyr omfatter ESC, 6 airbags, fjernbetjent centrallås, elruder for, elsidespejle med varme og cd/radio med ratbetjening. Style-pakken indeholder desuden tofarvet alcantara-sædetrim, tågelygter for, klapspejle med integreret blinklys og et nyt kølergitter i krom. Merprisen for Style-pakken er kun 1.000 kr.
Pris 147.990 kr.
Pris GL-A Style med aircon: 154.990 kr.

Suzuki SX CombiBack Style
SX CombiBack Style har skørtesæt, lakeret tagspoiler, 16” alufælge, tågelygter foran, læderrat, aut. klima og nøglefri betjening af tænding og låse. Prisen på 184.990 kr. placerer Style mellem udstyrsvarianterne GL-Aircon og GLX. Den faceliftede Suzuki SX4 blev introduceret under navnet SX CombiBack til nytår fra lige under 160.000 kr.
Pris: 184.990 kr.

De nye kampagnemodeller har Danmarkspremiere i weekenden 17.-18. april hos de 76 danske Suzuki-forhandlere. Der er Åbent Hus begge dage kl. 11-16.

 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...