Super fed Suzuki - til at begynde med

Ny motor gør underværker for Suzuki Vitara, som dog alligevel får lidt mere motorkraft, end godt er.

9. december 2015 af Mikkel Thomsager

Dellæder, pænt kabine design og god førerposition. Det starter godt, endnu inden jeg har trykket på startknappen.

Men det godt også godt. 1,4 liters turbo-motor med fin dæmpet lyd. Automatgear med liiiidt frisk igangsætning, men god speed og kvikke skift. Lidt hård affjedring, men fint, direkte styretøj og nem betjening. 

God plads både på bagsædet og i bagagerummet, pænt udstyr med automatisk fartpilot, nøglefri adgang og start og klimaanlæg, og det til en rimelig pris.

Whats not to like?  

Jeg har været begejstret for den nye Suzuki Vitara, siden den blev præsenteret. Jeg kan sågar leve med den 1,6 lieters benzin-motor, selv om det er en sugemotor på 120 hk. Den duer bare ikke med automatgear, fordi omdrejningerne går amok.

Så den nye 1,4 Boosterjet turbo med 140 hk ligner den rigtige kombination, og som du kan forstå af ovenstående, så er den det også langt hen af vejen.

Men så var det, at jeg ramte motorvejen, og da faldt begejstringen til asfalten. Over 110 km/t er vindstøjen så markant, at jeg valgte at sætte farten ned, når jeg skulle bruge den ellers udmærkede bluetooth funktion til telefonen.

Samtidig var det som om automatgearkassen blev bange for farten. Den blev i hvert fald aggressiv, med op og nedskift ved overhaling, og den rolige, kompentente fremfærd, som Vitara præsterer i næsten alle andre trafiksituationer, forsvinder. Retningstabiliteten er stadig god, men Vitara kan ikke sige sig fri for at være vindpåvirkelig. 

Efter nogen tid blev jeg også træt af finishoplevelsen. Jeg tror ikke, den går i stykker, og det ser som sagt pænt ud, men hård plast på alle kabineflader, og et dørsmæk der siger mere "zåiiingg", end en blikdåse mod asfalten, mister charmen over tid. 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...