© bilmagasinet.dk

Ny bil fra 1.395 kr./mdr.

Få det bedste fra køb og leasing på én gang med nyt Suzuki-billån

25. januar 2010 af Steen Bachmann

Suzuki tilbyder et nyt låne-produkt, som giver fordelene fra privatleasing, men hvor du ejer bilen. Lånet går ud på, at man låner penge til og køber en ny bil hos Suzuki, og får en serviceaftale med i kontrakten. Den dækker autoriseret service de første tre år.

Med en Suzuki Alto som eksempel kan man med kr. 20.500 i udbetaling og et kørselsbehov på 15.000 km/år komme ned på en ydelse på 1.395 kr. om måneden. Samme bil koster 1.595 kr. i privatleasing.

Lånet er 200 kr. billigere om måneden end privatleasing. Samtidig er renteudgifterne fradragsberettigede, hvilket ikke er tilfældet i en leasingaftale. Udover den månedlige ydelse skal der betales ejerafgift, brændstof og forsikring ved både køb og privatleasing. Dæk og vejhjælp er med i leasingtilbuddet, mens det kan indgå i serviceaftalen mod en lille merpris.

Ved billån ejer man bilen og hænger dermed på værditab og eventuelle reparationer udover fabriksgarantien på tre år. Ved privatleasing skal man ikke tænke på bilens værdi, da den blot afleveres efter kontraktens udløb. Til gengæld vil eventuelle fejl og mangler udover normalt slid blive udbedret på leasingtagers regning ifølge aftalen i kontrakten.

Der kan laves aftaler om Privatfinans i hele Suzukis modelprogram.


Model

Månedlig ydelse, fra kr.

Udbetaling, fra kr.

Suzuki Alto

1.395

20.500

Suzuki Splash

1.795

24.200

Suzuki Swift

1.995

30.200

Suzuki SX CombiBack

2.195

32.800


* eksemplerne er beregnet på den billigste modelvariant og baseret på et billån over 84 mdr., en serviceaftale over 3 år og 45.000 km og en udbetaling på 20%. ÅOP: 8,2 - 8,6%

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...