© bilmagasinet.dk

I ærlighed men knap med kærlighed

Uge 42/13 Suzuki SX4 S-Cross 1.6 diesel GL+ 4WD NOT

10. oktober 2013 af Mikkel Thomsager

Suzuki laver ærlige biler. Ikke vilde, ikke voldsomme, ikke dyre, ikke luksuriøse, ikke bemærkelsesværdige biler. De laver ærlige biler.

Sådan en bil er den nye SX4 S-Cross. Som navnet antyder, tager den over fra den gamle SX4. Men den nye SX4 er en helt ny bil, som intet har med den gamle at gøre. Den gamle fortsætter da også i programmet et stykke ind i 2014 som lavpristilbud.

Den nye er vokset betydeligt i forhold til forgængeren af samme navn. Det er stadig en crossover model, det vil sige en let højbenet, SUV-agtig hatchback, som i størrelse og gørelse placerer den direkte over fra Nissan Qashqai, som den også deler startpris med: 220.000 kr.

Det gør den fint i den dér Suzuki-stil, der kan beskrives som discount på den gode måde. Det vil sige tilstrækkeligt uden at være overdådigt. 

Den er rummelig, praktisk og velfungerende. Der er god plads både omrking for- og bag-sæder, og selv om SX4 S-Cross fås med firehjulstræk, så er den så høj, at karadantunellen ikke fylder voldsom ved bagsædet.

Selv køreegenskaberne virker ok til den underholdende side, trods det lidt højbenede udgangspunkt.

Det er alt samme så fint, at fluebenene fylder godt op på listen over løsninger, udstyr og krav, du har til din næste familiebil. Alligevel kniber det begejstringen. Det som om de gode løsninger kommer i så afmålte mængder, at det virker udspekuleret, og dermed forsvinder pasionen, kærligheden og begejstringen.

Det gælder ikke mindst i version med Fiats 1,6 liters dieselmotor. Det er et godt trækæsel, men gangkulturen er gammeldags dieselhakkende og præstationerne er middelmådige. Blandt andet tager det 13. sekunder, at nå de første 100 km/t.

 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...