Frisk turbospark til Suzuki Vitara

Suzuki Vitara får nu den motor, den fortjener: Med en ny 140 hk turbobenziner, 6-trins gearkasse og masser af udstyr lander prisen på 300.000 kr.

16. november 2015 af Bil Magasinet
Den nye Vitara er solgt i 2.000 eksemplarer siden lanceringen i april. Det er en velkørende og regulær bil til danskervenlige priser, der kører rigtig godt med dieselmotor.
 
Ni ud af 10 solgte biler herhjemme er med 1,6-liters benzinmotor uden trykladning. Den yder 120 hk og fungerer fint til hverdagskørsel, men har kun fem gear og savner moment. Man har ikke lyst til at køre mere end 130 km/t på motorvejen, fordi motoren larmer og savner et sjette gear.
 
De 78 danske Suzuki-forhandlere har ventet med længsel på en benziner, der kan konkurrere mod danskerfavoritten Nissan Qashqai, og den kommer til januar. Den nye motor hedder 1,4 Boosterjet og yder 140 hk. Langt vigtigere er momentet på 220 Nm, der på grund af trykladningen er til stede over et bredt arbejdsområde ved 1500 til 4000 omdrejninger.

Seks gear er standard, og på vejen mærker man straks forskellen. Vitara 1,4 Boosterjet lægger op til en mere afslappet og rolig kørsel, fordi motoren ikke skal presses. Bilen føles kvik og støjsvag op til 140 km/t, og på motorvejen roterer motoren ca. 300 o/min langsommere end den gamle motor ved 130 km/t.

Motoren kommer i en ny udstyrsvariant med unik frontgrill,16" alu, røde detaljer i kabinen, dellæder og meget mere.

Priserne for Vitara 1,4 Booster S begynder ved 299.990 kr. med 6-trins manuelt gear og forhjulstræk; 4WD koster 30.000 kr.

Er du interesseret i en ny Suzuki Vitara? Få 3 gode tilbud på den her

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...