Den er da ny, ikke?
Jeg har lige sat mig bag rattet af den nye Subaru Levorg, og jeg finder det umiddelbart svært at forstå, at det skulle være en helt ny model.
Subarus evne til at få blandet utallige typer af displays sammen på forntpanelet er indtakt. Kontakterne til varmen i forsæderne, der er placeret mellem forsæderne, ligner noget fra 80'erne, og plastic-finishen er stadig hård mange steder. Det virker bare ikke moderne.
Det er helt typisk Subaru, og det skal man lære at leve med, hvis man vil have fornøjelse af det gode, der også er helt typisk Subaru.
For lige som flere forgængere fra Subaru, så kærver det mange kilometer bag rattat, at forstå og værdsætte Levorgs kvaliteter. Den kryber længere op om ryggen på dig, des længere du kører i den. Lidt modsat Suzuki Vitara.
Jeg er ikke helt sikker på, hvad det er, der gør det, men det er noget med bokser-motorens karakter kombineret med firehjulstrækkets stabilitet og styretøjets præcision, der gør hverdagsturen til noget særligt - med tiden.
Jeg synes Subarus Lineatronic automatgearkasse, som i virkeligheden er trinløs gearkasse, som Subaru har tvingsindlagt 6 trin i, ikke ulig Audis Multitronic gearkasse, er en træls indretning, men jeg må være en af få, for Levorg fås ikke med andet, og skal jeg være ærlig, så affandt jeg mig også med den til sidst, idet jeg dog foretrak at skifte selv.
Mens mange konkurrenter forsøger at skille sig ud på alle mulige måder, så er er Subaru bare helt gurndlæggende sig selv stadigvæk - på godt og ondt. Problemet er, at det kræver en prøvetur på flrere hundrede kilometer, at forstå og værdsætte den.