Subaru har mistet sine rammeløse sideruder og reduktionsgearet er også forsvundet, men den seneste Outback er stadig alt det Subaru, du kan ønske dig - på godt og ondt.
På den gode side opregnes klassisk Subaru udtryk, kabine i modstandsdygtige materialer, som giver indtryk af kvalitet, permanent firehjulstræk, god affjedringskomfort, særledes rummelig kabine, villig bokser-motor og så det nye EyeSight-system, som er Subarus version af en radar-løsning, som i virkeligheden er et to kameraer, der holder styr på trafikken, hastigheden, vejbanen og mere.
På minussiden opregnes, at køreegenskaberne er mere komfortable og SUV-agtige end dynamiske, men værst af alt er, at kabinen nok giver indtryk af, at være modstandsdygtig, men den føles ikke luksuriøs. Den trykfølsomme skræm sidder i plan med den hældende midterkonsol, og det giver mange reflekser, så man ofte må se nærmere efter, når skærmen skal betjenes, ikke mindst hvis man har soltaget åbent.
Desuden må man forholde sig til Lienatronic-gearet, som er eneste mulighed i Outback-programmet. Det er et automatgear af CVT-typen (Continuously Variable Transmission) eller milliongearet, som giver elastrikfornemmelse, når man kører.
Audi benytter samme løsning i nogle modeller (Multitronic). Også her får man elastik-fornemmelsen og oplevelsen af effekttab, men i Audi fungerer de fikstive gearskift, som er kunstige hop i det trinløse gear, bedre.
Fra stående start har Outback en tendens til at hoppe i gang, men derefter skal der spoles omdrejninger på gearkassen, før den sender effekt til hjulene. Gevinsten skulle være et udsævanlig fint brændstoforbrug. Den gevinst scorede jeg dog ikke under testen, hvor den gik under 11km/l.
