Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit SUV 4x4 firehjulstrækker eye sight front forfra forende

Forester koster fra 459.900 kr. Prisen svinger udelukkende efter udstyr, da alle biler er mekanisk identiske.

© Foto: Søren Juul

Vi tester Subaru Forester e-Boxer, og det går både godt og skidt...

Forester tager små skridt fremad, men det kræver lang tid bag rattet, hvis du skal sætte pris på dens mærkværdigheder. Læs med lige her, hvor vi tester den!

4. juni 2020 af Frederik T. Frey

Fokus på sikkerhed i Subaru Forester

Femte generation af Forester bærer pt. titlen som klassens sikreste bil kåret af Euro NCAP med testresultatet fulde fem stjerner. Subaru har valgt at gøre EyeSight-systemet standard, og med det følger bl.a. adaptiv fartpilot, automatisk nødbremse samt linjevogter. Den adaptive fartpilot har indstillingsmuligheder – ikke bare mht. afstanden til forankørende men også med mængden af iver, hvormed bilen automatisk skal accelerere op igen efter en nedbremsning. 

Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit SUV 4x4 firehjulstrækker eye sight

Subaru Forester har mange kameraer og systemer. Nogle højner bilens sikkerhed, mens andre bl.a. kan forhindre, at man ridser bilens fælge.

© Foto: Søren Juul

Altid 4x4 og automatgear i Forester

Standard er også automatgear og firehjulstræk, ligesom der også kun er én eneste motor på salgslisten. Den mekaniske pakke i Forester er anderledes fra dem, man ofte ser i den danske bilpark. Motoren har fire cylindre, men boxermotoren benytter ikke trykladning. Derfor er slagvolumen forholdsvis stor med sine to liter.

På Bil Magasinet tester vi alle de nye modeller fra Subaru – og alle andre bilmærker for den sags skyld. Husk derfor at starte dit abonnement i dag ved at klikke hér, hvis du vil up-to-date med test og konklusioner på alle de nyeste bilmodeller.

Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit SUV 4x4 firehjulstrækker eye sight motor CVT

Sugemotoren med hybridsystem og CVT-gearkasse kræver tilvænning.

© Foto: Søren Juul

Benzin og el findes i Subaru

Til at hjælpe med at skubbe den samlede effekt op på 163 hk og 260 Nm, har den japanske SUV et hybridsystem, hvor en elmotor med 17 hk hjælper til under kørsel. Elmotoren skal ses som et supplement til drivlinen fremfor en motor på egne ben. Det er ikke muligt at lade el på batteriet via en stikkontakt – det sker automatisk når du bremser. Til trods for en status som hybridbil må Forester trække op til 1.870 kg på anhængertrækket.

Ikke konventionelt automatgear

Gearkassen er ikke automatisk i klassisk forstand. Subaru benytter den trinløse CVT-gearkassetype med indlagte software-trin, som giver illusionen af, at der skiftes gear. Motor og gearkasse er bedst tjent med jævn kørsel, da hård acceleration vækker sugemotoren og gearkassens ærgerlige og monotone lydbillede til livs – uden at fremfærden føles særlig kvik. Her minder Forester om Subaru’s øvrige modelprogram, der ikke føles up to date... faktisk føles den direkte sløj.

Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit SUV 4x4 firehjulstrækker eye sight CVT gear trinløst

Gearkassen er af CVT-typen, der benytter sig af software-indlagte trin.

© Foto: Søren Juul

Subaru Forester har en lækker undervogn

Affjedringskomforten er i en klasse for sig. Grebet ved forakslen på småvåd asfalt kunne være højere, men køreoplevelsen er altid behagelig. Af en SUV at være vugger Forester ikke mere end forventeligt – til gengæld sluger den næsten alle uvelkomne stød, og undervognen er lynhurtig til at stabilisere sig. Kabinen er et miks af tradition og nyt og har tre skærme. Det er en misset chance, at selve instrumenteringen ikke er digital men nøjes med en mindre skærm mellem de to analoge ure. Udsynet ud over trafikken er eminent i Forester, og både materialevalg og udlægning af funktionerne i kabinen er løftet gevaldigt siden den forrige model.

Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit SUV 4x4 firehjulstrækker eye sight kabine lædersæder intriør

Fantastisk udsyn i den rummelige kabine, der virker lidt rustik og uden digitale instrumenter

© Foto: Søren Juul

Subaru Forester e-boxer Lineatronic Summit

Pris
  • 574.900 kr.
  • 3.640 kr. Årlig afgift)

Motor & ydelse 

  • B4, 1.995 cm3, 16V
  • 163 hk ved 5.600 o/min
  • 260 Nm ved 4.000 o/min

Præstationer 

  • 185 km/t Topfart)
  • 11,8 sek. (0-100km/t)
  • 12,3 km/l WLTP)

Mål og Vægt 

  • Mål 463/182/173 (L/B/H)
  • Vægt/last/påhæng – 1.727/458/1.870 kg 
  • Bagagerum 509-1.779 liter 
  • Dæk 225/60R17

Vi synes

  • Forester er ikke for alle, men den er ikke svær at anbefale til en udvalgt skare.

Artiklen er bragt i Bil Magasinet nr. 2004.

Læs Bil Magasinet!

På Bil Magasinet tester vi alle de nye modeller fra Subaru – og alle andre bilmærker for den sags skyld. Husk derfor at starte dit abonnement i dag ved at klikke hér, hvis du vil up-to-date med test og konklusioner på alle de nyeste bilmodeller.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...