1972 Subaru Leone
Subaru var først i Verden til at serieproducere firehjulstrukne personbiler. Da Subaru Leone blev introduceret i 1972 var den unik på bilmarkedet. For første gang nogensinde kunne almindelige mennesker købe en firehjulstrukket bil, som var både praktisk og komfortabel.
Leone blev en succes,for tidligere havde det eneste alternativ til en tohjulstrukken bil været primitive terrænbiler som Land Rover Defender og Toyota LandCruiser med elendig komfort og skyhøjt brændstofforbrug. Subaru Leone blev solgt i over 1,5 mio. stk. inden modellen gik ud af produktion i 1994.