
Hvor er vi?
Subarus dansk/svenske hovedkontor i Arlöv, Malmø, Sverige.
Hvad er nyt?
Impreza er en helt ny model i forhold til forgængere. Den lancerer anden model på Subarus nye arkitektur. Den første var Subaru XV, som i øvrigt er både teknisk og visuelt identisk med Impreza. Impreza er blot sænket og uden plastic-beskyttelse lang skærmkanter og fodpaneler.

Hvordan er kabinen?
Med XV fik Subaru omsider ryddet op i de mange forskellige displays, der sloges om opmærksomheden i kabinens frontpanel. De betyder, at der er kommet mere stil over kabinen, som altså er identisk i XV. Der er dog stadig megen hård, sort plast.
Hvordan kører den?
OK.
Affjedringskomforten virker god og det samme gør retningsstabiliteten, men hvis du håber på at finde forstadiet til en nye rally-vinder, bliver du skuffet.
Styretøjet er dvælende og det samme er motorerne. Både og den 1,6 liters på 114 hk og den 2,0 liter på 156 hk går igen fra forgængeren. Senere følger turbo og hybrid, men ingen diesel, som er helt ude af Subarus program.
Du kan læse mere i det næste nummer af Bil Magasinet. Få de 3 første numre af Bil Magasinet for 99 kr. lige hér

Hvornår lanceres den?
Den lanceres i Danmark i april til priser fra 269.900 kr. Med i den pris får du automatisk CVT-gear og firehjulstræk, hvilket er standard i alle Impreza-varianter.
Vi synes…
Subaru Impreza giver og tager i forhold til konkurrenterne. Den virker mindre lækker, men stiller med særegne detaljer, som skiller den mere ud i praksis end visuelt.
Som forgængeren er den lidt kikset på den interessante måde.