© bilmagasinet.dk

Tip: Gode odds for at vinde en ny Skoda

Kun godt 1.000 danskere har støttet Børnecancerfonden via sms med 100 kr. Vinderen scorer en Fabia Greenline til 189.000 kr.

1. september 2010 af Steen Bachmann


Kun omkring 1.000 danskere har deltaget i SMC-Biler og Skodas sms-konkurrence om at vinde en ny bil. Der er derfor høje vinderchancer en uge før lukketid.

Sommeren over har en Skoda Fabia Greenline fungeret som følgebil for det velgørende cykelløb Team Rynkebys tur til Paris. Cykelløbet samler penge til Børnecancerfonden - og det var også tanken med sms-konkurrencen om bilen. Danskerne har bare ikke bidt på, fortæller SMC-Bilers administrerende direktø, Lars Simper:

"En konkurrence om en bil kan traditionelt hente helt op til en million kroner hjem til velgørenhed. Men jeg er bange for, at konkurrencen er druknet i alle de andre gode initiativer, der har været omkring Team Rynkeby, og det er jo trist at Børnecancerfonden går glip af en stor sum til deres vigtige arbejde."

"Derfor vil jeg gerne opfordre så mange som muligt til at deltage i konkurrencen og give deres bidrag til kræftramte børn. Der har aldrig være bedre vinderchancer på en bil."

Sådan deltager du
Ved at sende en sms med teksten ”rynke” til 1919 deltager man i lodtrækningen om en Škoda Fabia GreenLine til en værdi af 189.000 kr. Det koster 100 kr. plus almindelig sms-takst at deltage. De 100 kr. går ubeskåret til Team Rynkebys indsamling til Børnecancerfonden. Bilen er doneret af Skoda i Danmark og SMC-Biler.

Konkurrencen løber til og med 10. september 2010, og der kan sendes lige så mange sms’er, man vil. Vinderen får direkte besked og får overrakt bil og nøgler i Ringe på Fyn 18. september 2010.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...