© Automedia

Spionfoto: Skoda Superb uden forklædning

Større og mere rummelig model får verdenspremiere i februar

17. december 2014 af Steen Bachmann

Den nuværende anden generation af Skoda Superb stammer fra 2008 og blev faceliftet i 2013. På Bil Magasinet har den vundet flere test både som 5-dørs og stationcar, men nu er tiden ved at løbe fra den. VW-koncernens seneste sikkerhedssystemer fås ikke til modellen, og den går ikke i den benhårde konkurrence på det europæiske bilmarked.

Skoda har verdenspremiere på tredje generation Superb midt i februar 2015, og har sendt to teaser-billeder af en forklædt prototype. Den nye model er baseret på MQB-platformen som den nye VW Passat, og får endnu mere bagagerum og bagsædeplads end den nuværende.

“Den nye Skoda Superb er den bedste Skoda nogensinde. Flagskibet vil appelere til nye købere både i privat- og erhvervslivet," siger Skoda CEO Prof. Dr. h.c. Winfried Vahland.

Skoda viser bilen på udstillingen i Genève i starten af marts, og sender de første biler på gaden midt på sommeren. Dansk premiere forventes i august eller spetemeber 2015.

Skoda har bygget mere end 700.000 eksemplarer af Superb første og anden generation.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...