Spionfoto: Skoda Superb Combi

Skoda tester stationcarudgaven af den nye kæmpe Superb

21. marts 2015 af Bil Magasinet

Tredje generation af Superb bliver den hidtil mest teknologisk avancerede Skoda. Skoda regner med, at en del ejere af den nuværende Superb venter med at skifte til den nye model fås i Combi-udgaven. Det sker formentligt først i starten af 2016, men Automedia har nu skudt de første prototyper tæt på fabrikken i Tjekkiet.

Baglygterne bliver C-formede LED-striber, mens designet af karrossen bliver en blanding af flade overflader og lige linjer. Automedia mener at kunne genkende silhouetten fra VW Passat Variant, hvilket sikkert ikke vil skade Superb's prestige.

Motorudvalget indledes med 1,4 TSI med 125 hk og slutter ved 2,0 TSI med 280 hk, 7-trins DSG-gear og mulighed for firehjulstræk. Skoda forventer at sælge flest af dieseludgaverne, der bliver 2,0 TDI med 150 eller 190 hk og op til 27 km/l. Vi følger sagen.

 

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.