Spar 300.000 kr. på en brugt stationcar

TV2 og Bil Magasinet finder et par brugte biler, der har kostet kassen fra ny, og nu fås med kæmpe prisafslag

15. november 2013 af Bil Magasinet

En ny familiebil kan meget vel gå hen og blive en rigtig dyr fornøjelse, hvis du gerne vil have en stor stationcar. Alternativt kan du købe en mindre Kia Ceed SW, der starter ved 204.999 kroner. Det er et fornuftigt bud på en bil til den lille familie. Den er praktisk, fint bygget og så har den en garanti på syv år. Desværre er det ikke en specielt interessant bil på trods af, at den gør alting rigtigt.

Derfor har tv2.dk's nye webtv-program sat sig for at finde et par brugte familiebiler til samme pris som Kia'en, men som er køretøjer, du faktisk har lyst til at køre i, og som du ikke behøver at frygte, bare fordi de er født i 2009.

Fakta om bilerne

Skoda Superb 2,0 TDI 140 hk
2009, 125.000 km
Nypris: 376.498 kroner (uden ekstraudstyr)
Brugtpris: 215.000 kr.

Ford Mondeo 2,5T stc.
2009, 107.000 km
Nypris: 498.500 kroner (uden ekstraudstyr)
Brugtpris: 205.000 kroner

De brugte biler er venligst udlånt af ALD Automotive i Taastrup

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...