© bilmagasinet.dk

Skoda Fabia 1,2 TDI Greenline Combi

Med motor fra Polo Bluemotion burde Fabia være et hit, men det er den ikke.

23. februar 2012 af Carsten Nymann

En Skoda Fabia er en frygteligt provokerende bil. Nej, det skulle man ikke tro.

Jo, for sagen er den, at vi her har at gøre med en bil, som er lille og nem at drible rundt med i byen til trods for, at den i store træk er lige så rummelig som en Volvo V50. Kabinen er omend noget dyster og stram i betrækket flot forarbejdet, og køreegenskaberne er ikke engang kedelige. Så hvad er problemet? 

Læs også: Test af Skoda Fabia

Hver eneste gang, jeg forlader bilen og kigger mig tilbage over skulderen, kan jeg ikke lade være med at sukke sådan lidt dybt. For hvor ser den altså bare selvudslettende ud, sådan en Fabia. Og historien gentager sig, hver gang jeg går ud til den om morgenen.

Men så snart jeg sidder bag rattet, fordufter sortsynet. Jeg tænder for den udmærkede radio og nyder det velvægtede styretøj og den fint afstemte undervogn, mens jeg trisser henover Københavns hullede asfalt.

Sådan plejer det i hvert fald at være. Men nu har Fabia fået den nye, 3-cylindrede dieselmotor fra VW Polo Bluemotion. En motor, som jeg tidligere har rost til skyerne for at være overraskende støjsvag og vibrationsfri. Ikke i Fabia. Især ved koldstart ryster og larmer TDI-motoren forfærdeligt, og på en helt anden måde end i Polo. Så nu er det ikke længere nok at lukke øjnene, hvis du skal nyde Fabia, nu skal du også lukke ørene. Men så kører den til gengæld også langt på literen.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...