Skoda Enyaq iV prototype
Skoda Enyaq iV prototype

NYE DATA: Skoda's første elbil kører op til 500 km og må trække 1.200 kg

Den kommende eldrevne SUV fås med batterier i tre størrelser, baghjulstræk eller firehjulstræk, rækkevidder op til 500 km og stort bagagerum

9. maj 2020 af Steen Bachmann


Skoda er på vej med deres første elbil. Den er baseret på MEB-platformen, som skal lægge bund og drivline til en lang række kommende elbiler fra Skoda, VW, Seat og Audi. 

Der kommer tre motorvarianter

Skoda Enyaq iV 50 med et batteri på 55 kWh, en elmotor på 109 kW (148 hk) og en rækkevidde på op til 340 km. 

Skoda Enyaq iV 60 med op til 390 km rækkevidde og et batteri på 62 kWh og en elmotor på 132 kW (179 hk). 

Skoda Enyaq iV 80 med et batteri på 82 kWh (netto 77 kWh), en elmotor på 155 kW (211 hk) og en rækkevidde på op til 500 km.

Elmotoren er placeret på bagakslen, men derudover er der to varianter, som også har en elmotor på forakslen og dermed firehjulstræk. 

Det er Skoda Enyaq iV 80X med 265 hk og Enyaq iV RS med i alt 306 hk. Enyaq iV RS bliver den stærkeste serieproducerede Skoda nogensinde med en 0-100-tid på 6,2 sek. og en topfart op 180 km/t. Den må trække op til 1.200 kg. Begge varianter med firehjulstræk har en rækkevidde på op til 460 km.

Enyaq kan oplades med 2,3 kW AC i en stikkontakt, dog anbefales det altid at man oplader med 11 kW AC via en ladeboks eller 125 kW DC på en hurtigladestation. Opladningen med en ladeboks tager seks til otte timer afhængig af batteristørrelsen, mens en hurtigladestation klarer opgaven 10-80 pct. på 40 minutter.

Skoda Enyaq iV prototype
Skoda Enyaq iV prototype

Enyaq er Skoda's første elbil, som er bygget på MEB-platformen, der er udviklet udelukkende til elbiler. Bilen er 464 cm lang, 188 cm bred og 162 cm høj. Akselafstanden er 277 cm. Det giver gode pladsforhold i kabinen og et bagagerum på 585 liter.

Modellen introducereret nyt koncept med bæredygtige materialer såsom kunstlæder baseret på olivenolie. Opkobilng og infotainment styres på en fritstående skærm på 13 tommer. Dertil kommer muligheden for blandt andet head-up-display med augmented reality.

1.895 styk af særlig Founders Edition

Enyaq bliver den første elbil på MEB-platformen, som bliver produceret uden for Tyskland. Den skal bygges på fabrikken i Mladá Boleslav i Tjekkiet, hvor produktionen starter sidst på året. Heriblandt 1.895 styk af en særlig Founders Edition med specielle features i anledning af ŠKODAs 125-års jubilæum i år.

Skoda Enyaq forventes at blive introduceret i Danmark i 2021.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...