Ny Skoda Vision RS ser fandens godt ud

Så er det vist snart ikke flere undskyldninger for ikke at vælge en Skoda. Helt sikkert den sejeste Skoda vi nogensinde har set.

1. oktober 2018 af Mathias Brandt

Golf GTI-konkurrent

Der sker ting og sager hos Skoda, som i stigende grad lancerer RS-modeller. Nu viser de et koncept, der basalt set er en konkurrent til VW Golf GTI og Seat Leon Cupra. Den aflange hatchback ligner mest af alt en afløser til Skoda Rapid Spaceback, men den er længere, lavere og bredere end en Skoda Rapid Spaceback, og bevæger sig derved længere hen mod Skoda Octavia, som også fås i en RS-variant. 

Bliver en hybrid

Der er tale om en plug-in-hybrid, som gør brug af den formidable 150 hestes 1,5 TSI EVO-motor fra VW-koncernen, der i kombination med en elmotor har en samlet systemydelse på 245 hk, hvilket er det samme som en VW Golf GTI Performance.  

Gearkassen bliver en 6-trins DSG-gearkasse og 0-100 km/t er overstået på 7,1 sek. og den stopper først ved 210 km/t. 

70 km på strøm

Batteriet har en kapacitet på 13 kWh, og er i stand til at køre op til 70 km udelukkende på elektricitet. En fuld opladning tager blot 2,5 timer.

Bilen har tre forskellige køreindstillinger – Normal, EV (el) og Sport. Sættes den i ”Sport” leverer den maksimale kræfter, så længe der er strøm på batteriet.

Vision RS viser Skoda’s fremtidige RS-designsprog. På konceptbilen er der en udpræget brug at kulfiber, og bilen står på kæmpestore 20” hjul.

Dette er fortsat en konceptbil, men Skoda lover, at vi allerede til næste år kommer til at se en produktionsklar Vision RS. Vi glæder os i den grad, til det sker. 

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.