Ny Skoda Fabia stationcar

Kom til danmarkspremiere på ny Skoda Fabia

Priserne starter fra 128.000 kr. og den fås med en stribe nyt udstyr, som Skoda Fabia indtil nu ikke har kunnet prale af.

17. juli 2018 af Mathias Brandt

LED-lygter i ny Fabia

Fabia er en af Skoda’s mest populære modeller i Danmark. Det skyldes helt sikkert, at du får masser af plads til lave priser. Vælger du en Fabia Combi kan du prale af at have et bagagerum på 530 liter i en lille stationcar. Der er altså ikke tale om en helt ny Skoda Fabia - blot et facelift. Og hvad angår designet, har Fabia’s front fået mere markante linjer, så den ligner sine søskende i Skoda-familien. LED-forlygter nu er standard på alle udstyrsniveauer. Bagenden er frisket op med en ny bagkofanger og LED-baglygterne, der dog er ekstraudstyr til 1.900 kr..

Kabinen har også fået en lille opfrisker med små designændringer. Det inkluderer også en ny generation af infotainmentsystemet, som Skoda har døbt” Swing” der blandt andet inkuluderer DAB+-digital radio. Desuden er der også et nyt opgraderet navigationsystem, som er ekstraudstyr til 6.400 kr. til Ambition og 5.500 kr. til Style.

Ny skoda Fabia interiør

Fuld opkobling med Skoda Connect

Med navigationssystemet får man ekstra glæde af Skoda Connect, som består af Infotainment Online, Care Connect og nødopkald.

Infotainment Online, som er gratis det første år, har en hel række af onlinefunktioner, som hjælper på køreturen. F.eks. får man realtidsopdatering af trafiksituationen med forslag til alternativ rute, information om udvalgte brændstofpriser på ruten og anvisning af udvalgte parkeringspladser ved destinationen.

Skoda har også et online-abonnement de kalder Care Connect, som koster 4.500 kr. for 3 år. Det inkluderer mange forskellige onlinefunktioner. F.eks. forbinder Care Connect den nye Fabia med en app på smartphonen, hvor man bl.a. kan tjekke, om man låste bilen, hvor den er parkeret, eller om den overskrider en forudindstillet hastighedsgrænse. 

Desuden forbinder Care Connect den nye Fabia til din Skoda-servicepartner, som ser, når det er tid til service og sender forslag til dato for værkstedsbesøg. Derudover omfatter Care Connect en knap, som ved et tryk ringer op til et callcenter, der svarer på spørgsmål til Skoda Connect, og en knap, som kobler direkte til Skoda vejhjælp.

Ny Skoda Fabia Hatchback

Innovative assistentsystemer

Den nye Fabia kan også fås med nye assistentsystemer, som øger sikkerheden for både fører, passagerer og medtrafikanter. En trafikovervågning holder øje og advarer mod tværgående trafik, når man bakker ud fra f.eks. en parkeringsbås. Dertil fås den med blind-vinkel-assistent. Systemerne hører sammen og koster 4.700 kr.

Af andre væsentlige ekstraudstyrsting kan nævnes fuld led-forlygter med kurvefunktion, som koster 9.800 kr., ligesom en fjernlysassistent, der koster fra 3.500 kr., automatisk blænder ned og op for det lange lys, når man møder en modkørende. Bagsædepassagererne har stor glæde af et armlæn bag med to USB-udtag til 600 kr. ekstra.

Motorudvalg i Skoda Fabia

Den nye Fabia kan udelukkende fås med benzinmotorer i form af 1,0 75 hk MPI, 1,0 TSI 95 hk, 1,0 TSI 110 hk og 1,0 TSI 110 hk med DSG-gear. Priserne starter ved 128.000 kr. for en 1.0 75 hk MPI Active. Merprisen for en Combi er 10.000 kr.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...