Første billeder: Skoda Fabia

Næste generation af folkebilen får lidt mere sporty design, men bliver alligevel større, bredere og længere

19. august 2014 af Bil Magasinet

Skoda viser de første officielle billeder af den kommende nye Fabia, der får verdenspremiere i Paris i starten af oktober.

"Det nye design bliver næste skridt i udviklingen af vores brand, og Fabia bliver den første model med det nye look. Den er inspireret af koncpetbilen ŠKODA VisionC og er mere dynamisk og sporty end forgængeren," siger designchef for Skoda, Jozef Kabaň.

Læs også: Test af Skoda Fabia

Designchefen mener, at tiden er kommet til at træde et forsigtigt trin væk fra den firkantede fornuftige stil med masser af plads og et temmelig kedeligt ry, som moderne biler som Fabia har givet Skoda. I stedet vil han lade sig inspirere af tidligere Skoda-modeller, der havde mere karisma som for eksempel Skoda Popular Monte Carlo fra 1930'erne.

Den med det sporty design må vi vente med at vurdere, til vi ser bilen. Skoda lover, at den nye Fabia får større bagagerum end den nuværende, og at kabinen bliver højere, bredere og længere indvendigt. Et nyt system med spejling af brugerens smartphone vil blive standard i de øvre udstyrsvarianter, der loves mulighed for nye sikkerhedssystemer og der tales om op til 17 pct. lavere forbrug end i den nuværende model.

Der vil være 15 farver at vælge mellem, det vil være muligt at vælge specialfarvet himmel, fælge og spejle, og der kommer tre udstyrslinjer. Vi følger sagen.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...