© bilmagasinet.dk

Facelift til Octavia Scout

Ny front til den firehjulstrukne hævede udgave

22. april 2009 af Steen Bachmann

Scout er blevet et etableret varenavn for Skoda siden introduktionen af Octavia Scout i foråret 2007, og samtidig med faceliftet på Octavia og Octavia RS får også den hævede, firehjulstrukne Scout ny front og mindre revideringer af designet.

Fronten har ny grill og forlygter, og som ekstraudstyr kan tågelygterne fås med et system, der tænder lyset i skarpe kurver. En ny metallak kaldet Rosso Brunello kan fås.

Frihøjden er fortsat 179 mm, og beskyttelse af motor og undervogn til lettere terrænkørsel er standard. Firehjulstrækket er af seneste generation Haldex, der kan overføre op til 86 pct. af kraften til ét hjul.

Scout fås med 1,8 TSI benzinmotor med 160 hk og 2,0 TDI med 140 hk, begge med 6-trins manuelt gear.

Læs også: Test af Skoda Octavia

© bilmagasinet.dk

Siden introduktionen i foråret 2007 har Skoda solgt mere end 22.000 stk. Octavia Scout i Europa.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.