Aggressiv styling fra de ellers konservative tjekker.
Aggressiv styling fra de ellers konservative tjekker. © bilmagasinet.dk

Den afskyelige Skoda

Skoda er klar med en ny SUV opkaldt efter verdens mest kendte fabeldyr.

15. februar 2009 af Carsten Nymann

Det virker umiddebart som en dårlig idé at opkalde sin nye model efter "Den Afskyelige Snemand", men det er ikke desto mindre, hvad Skoda har gjort. I næste måned præsenterer tjekkerne nemlig modellen Yeti - som Skoda håber vil skabe lige så meget furore som sin pelsede navnebror, der efter sigende huserer i Himalayas bjerge.

Skoda Yeti er dog alt andet end afskyelig. Bilen er, i stil med blandt andre Kia Soul, stylet så den ser ud som om, den kan følge med en "ægte" Yeti op ad en bjergside. Men selv om bilen ganske vist kommer med firehjulstræk, er det inde i byerne, den skal vække opsigt.   

Skoda selv kalder Yeti en dynamisk SUV, hvilket indikerer, at køreegenskaberne bliver primært personbil-agtige. Yeti vil blive introduceret i Danmark til efteråret.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.