Skarpe leasingpriser på Seat Leon stationcar

For under 3.000 kr. om måneden kan du lease en Seat Leon stationcar og udbetalingen er også holdt lav.

27. oktober 2018 af Mathias Brandt

Er du en lille familie, som har brugt for en stationcar, findes der flere oplagte bud, såsom Ford Focus Stationcar, Peugoet 308 Stationcar eller en VW Golf Variant, men synes de er en anelse for dyre, burde du overveje en Seat Leon stationcar. Den kan nemlig privatleases fra 2.795 kr., med en lav førstegangsydelse på 4.995 kr. Vil du have det lidt friskere udstyrsniveau FR-versionen skal du betale 3.095 kr pr måned. Motoren er en 1,5 TSI med 130 hk, som har fint overskud til at få familien fra A til B.

Leasingperioden løber over 36 måneder og inkludere 15.000 km hvert år. Du får en Leon stationcar som er rimelig veludstyret fra starten af. Det inkluderer blandt andet adaptiv fartpilot, som automatisk holder afstand til forankørende, digitalt cockpit, parkeringssensor bag og metallak.

Vælger du at betale 300 kr ekstra for den mere sportslige FR-version af Seat Leon, får du foruden samme 130 heste TSI-motor også fuld LED-forlygter, og skærmen i midten er udstyret med navigation og Full Link, som vil sige, at man kan betjene udvalgte apps fra smartphonen på den 8 tommer store touchskærm.

Begge modeller fås kun i et begrænset antal, og så længe lager haves. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...