'Indrømmet. Og med fare for at få horder af trofaste Bil Magasinet-læsere på nakken: Jeg har fået et anstrengt forhold til Seat. Især Leon og Altea på gule plader med sort-tonede ruder. Fordi sådan nogle ALTID ligger en halv meter bag min bagsmæk ude på motorvejen, ALTID overhaler indenom, ALTID kører over for rødt og ALTID kører med 120 km/t modsat køreretningen på den stillevej, hvor jeg bor.
Oooog træk vejret.
Nå, men da Seat’s faceliftede Leon dumpede ind på redaktionen, tænkte jeg, at det var på sin plads med lidt chokterapi - altså sådan en omgang Casper Christensen møder Henrik Qvortrup, bare uden vandsjaskeri. Og efter en uge bag rattet i den hvide Golfklasse-charmør er jeg stor nok til at indrømme, at sådan en ville jeg altså også gerne have.
Jeg er endda (næsten) klar til at tilgive de førnævnte gulplade-hooligans, hvis det er kravet for at komme ind i Leon-varmen, selv om jeg bestemt ikke vil undvære bagsædet. Ikke fordi det kommer bag på mig, at Leon kører fremragende, for det har den altid gjort, og det gør dens større søskende Altea og Altea XL bestemt også. Men det overrasker mig, hvor ærekært spanierne har studeret samtlige kritikpunkter i 2005-modellen og minutiøst forbedret hvert enkelt.
Tag nu bare instrumentbordet
Da Leon Mk II kom frem for næsten fem år siden, var de svulstige former nok til at imponere os, og vi var villige til at se bort fra den hårde plast og støbekanterne. Men efterhånden som konkurrenterne er blevet mere og mere lækre, er glansen gået lidt af løvernes konge. Derfor har den faceliftede Leon fået et blødt, lækkert instrumentbord med redesignet midterkonsol, som pianolak-radioen fra Ibiza også har fundet vej til.
Med Reference-udstyret i testbilen, hvor der ikke er et stort klimaanlæg til at fylde ud, kommer center-klumpen til at virke lidt bar, men det er tilgivet, fordi knapper, overflade og samlinger er pænt forarbejdet. Selv standard-plastrattet er rigtig fint.
Et andet kritikpunkt i den gamle Leon var, at udvalget af benzinmotorer nederst i prislisten kun inkluderede de svage og/eller gammeldags sugemotorer på 1,4 og 1,6 liter. Voilá, VW-gruppens 1,4 TSI med turbo fås nu også i Leon, og den motor fungerer så godt, at vi er klar til at glemme, at Seat fortsat halter efter resten af familien på dieselsiden, hvor kun den allerstørste 170 hk 2,0’er har commonrail-indsprøjtning.
Sidst, men ikke mindst, har Seat valgt at montere nye standardsæder i Leon (ikke at jeg kan huske, at de gamle fejlede noget), og de støtter altså fuldt ud lige så godt som sportssæder, man betaler ekstra for hos konkurrenterne.
Den nye Leon er klar til kamp mod Golf og Astra.
