Leon 1,2 TSI fås fra 226.900 kr, men 25.000 kr. ekstra køber dig den veludstyrede Style-model med bl.a. 16”-alufælge© bilmagasinet.dk

Seat Leon 1,2 TSI Style Ecomotive

Turbolader betyder, at Leon føles tilstrækkelig med den lille 1,2-liters benzinmotor

13. december 2010 af Søren Juul

At skamrose endnu en Seat Leon for dens motor må virke mere forlorent end driftsbudgettet i DKP. Vi har ofte forsøgt at overbevise dig om, at en Leon 1,6 TDI er helt munter at køre økonomisk i (den slags plejer at være en straf), og at Leon 1,8 TSI er et brag af en semi-GTI.

Og testbilen her? Du får ikke en mere inspirende rugbrødsmodel i dette segment. Og nej, Seat har ikke finansieret min løn gennem massive bladopkøb. Spanierne har byttet den gamle 1,6-liters slider med 102 hk ud med den fra VW-koncernen velkendte 1,2 TSI turbomotor med 105 hk og 175 Nm ved 1.550 o/min. Oprustningen i motorrummet til trods er Leon’en markant mere økonomisk: 18,5 km/l i gennemsnit må kunne få selv en gammelkommunist til at overveje en ny bil.

Helt så mange kilometer fik jeg aldrig ud af indstignings-Leon’en (der findes også en billig, suge-1,4’er med 85 hk til 198.900 kr, men den ville jeg nødigt eje). For den trykladede symaskine ude foran trykker dig tilfredstillende tilbage i sædet med en kernesund lyd, hvis du fodrer den med lidt omdrejninger. Det koster naturligvis lidt på forbruget at køre gearene ud, men beriget med seks præcise, manuelle trin i gearkassen og velvære fra Leon’ens sportslige Style-kabine blev jeg i godt humør, hver gang jeg tog en tur i den lille Leon.

Den gamle 1,6’er var en slider, mens denne 1,2 TSI gør en god bil endnu bedre.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...